Blog

ambitioner

Og så fik man tid...

I dag har jeg sendt min mindste afsted på 2 dages lejrskolen med SFO'en. Den store holder vinterferie hos sin far. Den ligning betyder, at vi nu har to hele døgn, helt uden børn. Helt uden forpligtelser. Uden madpakker. Uden evindelige søskendekonflikter. Uden 435 spørgsmål (som er så mange en gennemsnits-småling kan stille på et døgn, har jeg læst et sted). Uden alt det der plejer at ske fra 17-21. På sådan en helt almindelig hverdag.

Hertil skal selvfølgelig også fratrækkes 117 gange "Jeg...

Læs mere…

Vovede visioner og vilde fantasier

Jeg deler mit visionskort ved dagens slutning Her forklarer jeg tankerne bag mit visionskort til de andre deltagere

I dag har jeg taget mig af mig selv. Alt i mens at jeg håber på, at jeg har investeret i min fremtid. Jeg har været på workshop i the art of vision board-making... Det har været en fantastisk dag. Virkelig. Sådan en dag, hvor der ligesom er nogle brikker der falder på plads. Igen. That's happened a lot lately...

Kort fortalt er et "Visionsboard" et kort eller en planche, hvorpå man forsøger at sætte billeder og ord på sine...

Læs mere…

Julekort med ro i sjælen...

Det er søndag. Det er faldet ro over min sjæl. Jeg skriver julekort og funderer over livet.

De sidste par måneder har været hektiske. Hektiske på randen af det der survival mode, som man ikke bør befinde sig alt for længe i. Først var der min uoverskuelige præstationsangst i forbindelse med mit foredrag for museumskollegerne (du kan læse om det her).

Det gik selvfølgelig fint, men angsten for failure, nåede uanede højder i mit sind i ugerne op til. Siden hen fik jeg psyket mig selv op i en krog...

Læs mere…

Et logo med kraft...



I takt med at livet folder sig ud, tager drejninger og nye veje, så fik jeg et behov for at danne mit eget billede. Et billede hvori det jeg gerne vil ud med, kan signaleres.

Jeg er ikke kreativ på den måde. Mine kreative krafter ligger andre stedet. Men heldigvis, så kender jeg en der kan den slags. Der har livsnerve og indføling og lige præcis forstår hvad jeg mener. Min kære, dygtige onkel, der altid træder til, hver gang jeg kalder og som skaber de smukkeste billeder. Se mere til hans...

Læs mere…

Noget om at overkomme alle farer...





Hvem ved hvad der venter om det næste hjørne... Hvem ved hvad der venter om det næste hjørne...

Da jeg var barn, var jeg panisk angst for skeletter. Altså i den grad, hvor jeg slukkede for fjernsynet, hvis der blev vist en scene, hvor der optrådte et skelet. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg fik ondt i maven og spændte i hele kroppen. Jeg var bange for de døde. Måske forstod jeg allerede (ubevidst selvfølgelig) dengang, at den anden verden er tæt på.

Egentlig er det lidt sjovt, set i lyset af, at jeg i dag nok beskæftigere mere med skeletter end de...

Læs mere…

Om at være bange...

Hver morgen beder jeg Sol om mod og styrke til at være den jeg er... Hver morgen beder jeg Sol om mod og styrke til at være den jeg er...

Der er ikke så mange ting, som jeg i det daglige går rundt og er "bange" for. Der er selvfølgelig de obligatoriske, overordnede, lidt urationelle frygtscenarier, som f.eks. at der skulle ske noget med mine børn, at huset brænder ned, at der der bliver krig eller at jeg selv eller min mand skulle blive alvorligt syge.

Altså, ikke noget, som jeg normalt går og spekulere særligt meget over. Men tro derfor ikke, at jeg ikke...

Læs mere…

På plads i hamsterhjulet...



Den evindelige forandring, sol afløser regn... Foto Danarige.dk © Rune Engelbreth Larsen. Den evindelige forandring, sol afløser regn...
Foto Danarige.dk Rune Engelbreth Larsen.

Ind i mellem checker jeg ind hos Miri, der "Vandrer blandt ege". Det er en rigtig fin blog, med mange stemningsfulde billeder og fine tanker, der harmonerer godt med mine egne. Forleden havde hun et indlæg om At skabe sig et liv, og det ramte noget i mig. Noget jeg ikke helt har kunne slippe og som er blevet ved med at vende tilbage i mine tanker.

Hun talte om personlige værdier. Og om hvordan man skaber -...

Læs mere…

Kontrolkvinden



"Hej - mit navn er Maria. Jeg er kontrolfreak. Jeg har været afhængig af kontrol i 15 år." "H E J M A R I A !"

Kender du det? Kasser og lister gør tryg. Sådan har jeg haft det de sidste mange år. Jeg er typen der hader afvigelser fra det planlagte. Hader forsinkelser, ændringer og uafstemte forventninger. Jeg er listefascist med stort L og Master af to-do lister.

Indtil forleden troede jeg på, at det hjalp mig. Det gjorde min verden tryg. Det satte alting i rammer og skemaer. Jeg har talt om...

Læs mere…

At være ene...

Forleden dag var jeg nødt til at stikke af. Sådan rigtigt. Flygte - i ordets mest meningsfulde forstand. Ud. Væk. Alene. Jeg måtte væk fra virkeligheden. Fra følelserne der flyder over. Væk fra smerte. Sårethed. Bebrejdelser. Væk fra alt det, der minder mig om ikke at være god nok. Om ikke at kunne leve op til egne og andres standarder. Væk fra forventningerne. Idealerne. Drømmen om det lykkelige og perfekte.

Jeg tog flugten. Ud. Ud i naturen. Ud til havet. Til klinterne og til vinden. Der...

Læs mere…

Jagten på zen - har du fundet den?



Indtil for nylig levede jeg mit liv ud fra devisen om, at jeg var nødt til at have styr på det hele. Dermed mener jeg, at jeg skulle slukke brandene i alle mine forskellige livsområder – på én gang. Som moderne, selvstændig, tjekket supermor skulle jeg formå at holde hjulene i gang over hele linjen.

Ambitionerne var i top, og selvom jeg følte mig stresset af helvedes til, så kunne jeg vel magte det. Tænkte jeg. Jeg knoklede hårdt på at få ”det perfekte” rummelige forhold til børnene, sørge for...

Læs mere…

Kategorier