At være ene...

Forleden dag var jeg nødt til at stikke af. Sådan rigtigt. Flygte - i ordets mest meningsfulde forstand. Ud. Væk. Alene. Jeg måtte væk fra virkeligheden. Fra følelserne der flyder over. Væk fra smerte. Sårethed. Bebrejdelser. Væk fra alt det, der minder mig om ikke at være god nok. Om ikke at kunne leve op til egne og andres standarder. Væk fra forventningerne. Idealerne. Drømmen om det lykkelige og perfekte.

Jeg tog flugten. Ud. Ud i naturen. Ud til havet. Til klinterne og til vinden. Der hvor man kan råbe sin smerte ud. Alene. Der hvor tårer kan flyde frit, og hvor hullet i maven kan fyldes med ro. Der hvor man kan stå midt i orkanens øje og pludselig få vished. Vished om at jeg har brug for at være ene. At blive mindet om Askens råd om, at "jeg kan ikke hjælpe andre, før end jeg hjælper mig selv".

I et øjeblik fyldt med naturens omsorg - at sørge om - at blive vare-taget. At være ene - men ikke alene. At føle sig så uendeligt forbundet med Ask og Lind og Hyld - og at opleve mursejlernes mangfoldighed ud over havet og klinterne. At kunne se sammenhænge. At bryde sit hjerte med hvordan skal jeg fungere i tosomhed, når jeg aldrig nogensinde giver mig selv plads til at vokse i en-som-hed?

Og den ene-stund, der længes i mig. Tiden til at gå ud i vinden på bare tæer. Med livet i behold. Jeg fik ro i min sjæl. Jeg fik viished. Vished om ikke at brænde alle broer, om at livet ikke behøver at være fyldt af enten/eller, men at jeg kan trives med både/og.

Det fik jeg vished om.

Klinten og havet - råstyrke og uendelig visdom Klinten og havet - råstyrke og uendelig visdom

 

 

 

Kategorier

5 kommentarer

Hvor er det fint skrevet, også selvom det er ret sørgeligt. Jeg kender dig ikke men fra det jeg læser her på bloggen tænker jeg tit to ting: 1: Du stiller for høje krav, først og fremmest til dig selv. Sænk kravene på nogle områder og oplev at du blomstre på andre. 2: Du er en søgende sjæl. Det kan være en god ting at være, men du føler at du mangler rødder og så er det ikke helt så godt. Vælg at gøre det søgende til din rod eller vand de områder du gerne vil gøre til din rod. Det tager tid, men kan lykkes. Som sagt jeg kender dig slet ikke og måske er det helt skudt ved siden af eller helt over din grænse. Er det sådan må du undskylde og hjertens gerne slette min kommentar. Jeg ønsker dig den allerbedste sommer og håber du får masser af god energi ned i maven.
Læs mere
Læs mindre
Tak Marina. Nej bestemt ikke over mine grænser. Tværtimod er det rørende at du ser mig. Og du har ret. Jeg sætter barren højt. Jeg kæmper en ulig kamp mod mine egne forventninger og idealer. Og jo, søgende, det er jeg. Siden jeg var ganske ung. Jeg har en stor længsel inden i mig, der driver mig. Det sidste år er dog lige den del af mig begyndt at falde mere på plads... Men ja, jeg skal prøve at være opmærksom på at vande de rigtige steder. Det er svære det med at slække på kravene, for jeg føler jo alt er vigtigt...
Læs mere
Læs mindre
Som Marina skriver det, jeg kan ikke finde bedre ord og formuleringer end hende. Jeg tror nemlig også du er meget kravstor, overfor dig selv. Og uha hvor jeg kender det i perioder ! Og så er der det med ene-tiden. Den er LIVSnødvendig for mig. Hvis jeg ikke får den, så brænder jeg ud. Imploderer, eksploderer, og kan ikke finde ud af en skid. Overhovedet. Heldigvis har jeg fundet mine løsninger, blandt andet ved at (forsøge) at sige fra. Det er ikke 100% altid det lykkedes mig, men jeg bliver bedre og bedre til det. Hvor er det godt du stak af, du trængte garanteret til det. Tosomheden kan sagtens tåle man også er ene, det kan man også være sammen. Kram til dig. KH Maria
Læs mere
Læs mindre
Tak Maria... Jeg tror bare ikke, at jeg tidligere har været fuldt bevidst om, at jeg pinedød har brug for den aften/eftermiddag med solotid. Jeg er helt sikkert blevet bedre til sige fra. Sidder f.eks. pt. ikke i nogen bestyrelser! ;-) Ja, jeg tror også, at tosomheden kan bære det... Det skal nok bare lige indkøres... KH
Læs mere
Læs mindre
Slangens, Uglens og Ildens år… | Hyldemors Have

[…] – har du fundet den?, Og så vågnede jeg, Ferien – og den store flugt, og ikke mindst At være ene… Billedet her fra i sommers rummer alle de følelser jeg var fuld af. Trist, bekymret, […]
Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar