På plads i hamsterhjulet...



Den evindelige forandring, sol afløser regn... Foto Danarige.dk © Rune Engelbreth Larsen. Den evindelige forandring, sol afløser regn...
Foto Danarige.dk © Rune Engelbreth Larsen.

Ind i mellem checker jeg ind hos Miri, der "Vandrer blandt ege". Det er en rigtig fin blog, med mange stemningsfulde billeder og fine tanker, der harmonerer godt med mine egne. Forleden havde hun et indlæg om At skabe sig et liv, og det ramte noget i mig. Noget jeg ikke helt har kunne slippe og som er blevet ved med at vende tilbage i mine tanker.

Hun talte om personlige værdier. Og om hvordan man skaber - eller vælger at skabe sit liv. Hvad der er vigtigt. Hvad der har værdi.

Det prikker til noget som i forvejen rumsterer i mig. Om alt det her med forandring, som jeg har berørt flere gange, bl.a. her ("I orkanens øje"). Måske er det bare efteråret der gør det ved mig. At eftertænksomheden og melankolien får overtaget. Det er ofte i efteråret, at jeg giver mig selv tid til at mærke efter. Er jeg det rigtige sted? Gør jeg de rigtige ting? Hvad skal der ske i mit liv? Måske er det fordi kulden kommer snigende. Griber fat om mit hjerte.

Fordi det ikke er lige så sjovt at grave om efteråret som om sommeren, når der er højt til himlen og fuglene synger. Fordi vi ikke snakker lige så meget, men bare arbejder og holder varmen. Fordi årstidernes skiften minder mig om forandringen. Den evige spiral. Og det fører mig igen tilbage til værdierne.

For hvad er det der giver mit liv værdi?

Først og fremmest og selvskrevet er selvfølgelig min familie. De er det allermest vigtige i hele denne verden. Men den økonomiske tryghed er også vigtig. Fordi den betyder, at vi kan give pigerne og hinanden det liv og den tryghed, som betyder så meget for mig selv. Den giver os mulighed for at bo på landet, på det sted som jeg holder så uendeligt meget af. Ved skoven og markerne. Hvor uglen kalder mig og ravnen holder til. Her i min have, min skønne gamle bedstemorhave, under hylden og i ly af birken.

Ensomheden på landet er også en værdi... Jeg trives ikke blandt byens strømninger alt for længe af gangen. Jeg har brug for roen. For at kunne se månen og lytte til stilheden. Til at åbne døren og lade børn og hunde spæne ud i verden, uden at være bange for forbikørende biler eller do's and don't's i trafikken.

Og alting hænger jo sammen og væver sig ind i hinanden, for naturen og adgangen til den, og ikke mindst det at betræde og være i den, har også en overskyggende stor værdi. At arbejde med urterne. Det er som om jeg har genopdaget et slumrende bekendtskab. Som noget der altid har ligget latent i mig, men som ikke rigtigt er kommet til udtryk før nu. Nu er vi genforenet, planterne og jeg.

Men også det at tage vare på jorden. At lære børnene vigtigheden af at passe godt på den. Hvorfor man sorterer sit affald eller slukker for vandet. Alt dette er vigtigt. Ikke bare vigtigt, men et stort ansvar vi alle bærer.

Hertil kan jeg lægge min spirituelle rejse. Jeg lægger stor værdi i, at jeg har mulighed for at udvikle mig som menneske. At jeg kan nå dybere. At jeg ikke blot rygsvømmer i overfladen på materialismens hav. Jeg vil være en perlefisker der når helt ind i sjælens underjordiske grotte og bringer den smukkeste perle med hjem. Dét har værdi. At bevæge sig af mysteriets veje. At gøre dem til mine.

I dag havde jeg en stor indsigt... De af jer der også følger mig på Instagram, ved at jeg har en forkærlighed for at fotografere solopgange. Det er et af naturens store undere at følge ildkuglens rejse fra horisont til horisont. Og netop med dagens solopgang, blev jeg ufattelig rørt. Det gik op for mig, at det jeg ønsker af livet er, at jeg kan skabe mig en livsvej, der gør det muligt at nyde hver enkelt solopgang. At der er tid i mit liv til at værdsætte den slags oplevelser. At frigøre mig fra hamsterhjulet, som slavebinder mig til et liv, som jeg i virkeligheden ikke lever og ånder for.

Og må man overhovedet tænke den slags tanker? Og endnu mere sige dem højt? Efter at have været en del af det danske uddannelsessystem i mere end 25 år (og brugt 9 år af disse på at tage en universitetsgrad)? Jeg tænker, at de ikke er spildt. Jeg tænker, at de leder mig på vej.

For hvad så? Hvad er det jeg vil? Det funderer jeg stadig over. Jeg vil have et liv, hvor mit arbejde føles meningsfuldt. Hvor det giver mig (og ikke kun min bankkonto) v æ r d i . Hvor jeg kan bidrage til samfundet (for den del ligger mig faktisk ganske nær) med det som jeg er allerbedst til. Hvor jeg kan bruge mine styrker og min passion. Hvor jeg kan bruge min forkærlighed for formidlingen. For at skrive, for at give! Hvor jeg kan bruge min ild og min sjæl!

Hvor jeg har plads til at vokse og udvikle mig som menneske. Og hvor jeg kan kombinere arkæologien, naturen, planterne og verden omkring mig, og ikke mindst, hvor jeg kan være til glæde og gavn for andre mennesker. Det lyder som en floskel og så banalt, men jeg vil virkelig gerne have, at den plads jeg udfylder i det daglige, er med til at gøre verden til et bedre sted.

Den slags tanker går jeg rundt med for tiden...

13 kommentarer

Åh genkendelighed på så mange niveauer... Hav en smuk weekend. K
Læs mere
Læs mindre
Maria Lisette 11 okt '14 08:21
Tak Karen - og velkommen til... Det betyder faktisk rigtigt meget for mig, at mine tanker spejler hvad der også sker hos andre! :-) Kh Maria
Læs mere
Læs mindre
Lotte (fru langsom) 11 okt '14 10:32
At du vælger at samle din viden om urter, din viden fra din udd., dine naturoplevelser og måske formidle din viden, lære videre.... er i mine øjne en stor, stor gave at give til andre, os, mig :-) , samfundet og ikke mindst Moder Jord. Langt de fleste af os er fuldkommen fremmedgjorte fra naturen, mig selv inklusive og det er noget jeg begræder hver dag ( og vil ændre). Manner, hvor har vi brug for mennesker, der brænder, som du, så vi kan lære alternativer til al det kemi. Og du har altså en vidunderlig måde at formidle på, jeg bliver glad hver gang der er et indlæg fra dig. :-)
Læs mere
Læs mindre
Maria Lisette 11 okt '14 11:26
Tak Lotte! Dit svar gør mig helt varm inden i!! :-) Du ved, det er altid svært at se sig selv udefra, og jeg er nok tit tilbøjelig til at tænke "årh, det jeg kan og ved, det er jo ingenting, der er 1000 andre der kan det meget bedre end mig"... Så dit svar giver mig helt sikkert mod på livet! Kh
Læs mere
Læs mindre
Rikke fra http://hvorsvaerterdetlige.dk 11 okt '14 20:40
Åh ja efteråret, den årstid er særligt følsom hos mig også. Minder mig om ny start, fra den gang hvor jeg år efter år startede nyt skole- eller studieår, og senere også nye arbejdspladser. Det er det spændende ved det nye og melankolien i en tosomhed, som vel kun jeg selv forstår. Tænker på det en del i øjeblikket, også det med hvad der egentlig har værdi. Naturen har sin helt egen skønhed, nu hvor man kan lugte tingene formulde og forberede sig på hvile, og samle og gemme energi til næste år helt ned til det tørreste koncentrerede frø. Og ja børnene som er alt værd, som vi skal passe på, og som vi skal passe på verden for (og gerne forbedre) til de selv kan. Og så alle farverne når f,eks, træerne trækker safterne tilbage og gør sig klar til hi. "Nu falmer skoven trindt om land", som har fået en helt tredje (eller mere) melodi, som jeg hørte og sang for nyligt. Komponisten er Claus Wegener. God weekend :-)
Læs mere
Læs mindre
Maria Lisette 13 okt '14 08:58
Ja du har ret i, at efteråret i sig selv også kan signalere ny start. Synes tit de gamle sange formår at indeholde netop alle de følelser, jeg går rundt med... F.eks. elsker jeg også Midsommervisen, selvom der er elementer i den, jeg synes mindre om, f.eks. det med hekseafbrændingerne. Men beskrivelserne af landskabet og følelserne omkring det, det holder jeg meget af...
Læs mere
Læs mindre
Tak for et meget vigtigt indlæg. Værdi tjek -jeg kan mærke at jeg ville have godt af tage tage nogle stunder med mig selv, hvor jeg formulerer mine værdier, hvor jeg er på min vej, er jeg gået vild eller tager jeg bare en lille omvej osv. Dit indlæg sætter tankerne igang og det er sundt , så tak :)
Læs mere
Læs mindre
Maria Lisette 14 okt '14 22:21
Tak Miri... Jeg læser gerne med, med dit næste værditjek og dine omveje... De er nu meget smukke, dine omveje...
Læs mere
Læs mindre
Hvor er det fint beskrevet. Det er så vigtigt at mærke efter, hvad ens værdier er, også selvom de måske adskiller sig fra det samfund, vi er en del af (hamsterhjulet). Som du ved, er det også noget, jeg arbejder med for tiden. At frigøre mig fra en værdi, jeg føler er blevet pålagt mig (og som jeg desværre har indoptaget på en måde så det nogengange føles som min egen værdi), hvor mit værd som kvinde og som menneske afhænger af mit udseende. Jeg kan også godt lide, det du skriver om at blive mere eftertænksom om efteråret. Jeg tror det er vigtigt, at vi i vores liv har sæsoner med eftertænksomhed, hvor vi standser op og mærker efter. Det kan jo være, at vores værdier har ændret sig siden vi sidst mærkede efter. For mig er sjovt nok ofte i det tidlige forår, når vinteren begynder at slippe sit tag, og som hos flere andre er opstår der også eftertænksomhed omkring nytårstid og fødselsdag, fordi det er en markering af tiden, der går.
Læs mere
Læs mindre
Finn Clausen 19 okt '14 20:26
Ny på din fine side. Gode tanker du gør dig og som vi også her på stationen taler meget om. Det med værdier er vigtigt at stille op til revision fra tid til anden. Hilsner fra Stationsforstanderen
Læs mere
Læs mindre
Maria Lisette 20 okt '14 09:47
Hej Finn, Velkommen til… Ja, du har ret. Jeg tror, at det er vigtigt at finde ud af, hvor vi er på vej hen – hvis og om vi overhovedet er på vej… Kh Maria
Læs mere
Læs mindre
Maria Lisette 20 okt '14 09:51
Foråret er også skønt... Det er der troen og håbet vender tilbage. Når alting grønnes så voldtsomt, at det næsten bliver vulgært... ;-) Ej, jeg elsker foråret, og ja, du har helt ret i, at vi som menneskesjæle også følger sæsoner. Mht værdi og udseende, så har der været en stor udfordring - og derefter lærdom, for mig i, at kvitte makeup'en... Det lyder simpelt, men jeg har altid været typen der ikke kunne gå uden for en dør, i det mindste uden mascara. I sommers tog jeg en mere eller mindre ubevidst beslutning. Og i dag, så trives jeg langt bedre uden, og oplever faktisk at blive mødt på en anden, mere ægte måde. Men i virkeligheden handler det jo nok mest om, at JEG bærer mig selv anderledes......! KH
Læs mere
Læs mindre
From maiden to woman… | Hyldemors Have 24 jul '15 09:28
[…] skrev om det flere steder, bl.a. her (“I orkanens øje“) og her (“På plads i hamsterhjulet“) og sidenhen ikke mindst, da jeg kom ud af tunnellen (“Slangens, Uglens og Ildens […]
Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar

Kategorier