Blog

haveliv

Lul, lul, rokken går...

I dag var en af de der dage, hvor tiden står stille. Elvira og jeg er alene hjemme, så vi startede langsomt op med en lørdag morgen i sofaen. Den slags morgen med kaffe og tegnefilm, computeren i skødet og en verden for vores fødder. Vi greb den, verdenen og vente snuden sydvest over. Mod Gisselfeld Kloster, der for gud ved hvilken gang, holder Bondens Marked. Jeg har været der et par gange før (Bondens Marked), og det har altid været hyggeligt, men ikke så stort. Efterhånden er det dog blevet r…

Læs mere…

En pralepost



Jeg har lige proklameret herovre hos MereMaria, at jeg er typen der ikke gider at læse praleblogs. Altså dem der udelukkende praler om perfekte flødeskumsliv uden nullermænd i krogene.

Nå men altså. Jeg gider åbenbart godt at skrive dem. Så kære læsere, bær over med mig i dag. I dag er netop sådan en dag, hvor jeg gerne vil prale. Igår var det nemlig lørdag. Sådan en lørdag, hvor vi ikke havde nogen planer. Det vil sige, selv det ugentlige storindkøb blev skudt til søndag morgen. Bare så der var …

Læs mere…

Urtekonen brygger...

 

Urterne har altid været omkring mig. Siden jeg var en lille pige, har jeg været tiltrukket af de grønne planter og deres helbredende evner (jeg har talt om det før her). At de også kan skabe magi i køkkenet er først kommet til mig senere, men deres aura af urkraft og mystik har altid talt til min sjæl. Min første erindring om urternes virkning er den kop kamille-te med mælk og honning, som jeg altid fik hos min mormor og morfar, når jeg overnattede der som barn. Den beroligede og lod mig fald…

Læs mere…

Og så vågnede jeg...



Liv

Og så gik jeg i stå... Eller... Det gjorde jeg ikke. Jeg løb tør for blog-strøm. Pludselig fyldte hverdagen alt for meget. Den der hverdag, hvor meningen med det hele mangler. Det tog en uges tid og lidt mere. Det tog nogle dage med stilhed. Med kamp. Med smerte. Med sorg. Med indadvendthed. Og med indsigt.

Og så en morgen vågnede jeg. Og forstod. Jeg forstod hvor jeg skal hen, og hvad mit næste skridt skal være. Jeg forstod, at min verden omkring mig, min familie, mit hjem, mine udfordringer…

Læs mere…

Ravnemors have...

Det her indlæg, er et af den slags indlæg der bare må skrives. Sådan et der trænger sig på, og som jeg deler, udelukkende for min egen fornøjelses skyld. Fordi jeg er forundret og overvældet og fuldstændig henrykt. Et totalt nørde-indlæg. Og 110% mig. Her er ingen lemmingeffekt, ingen jeg prøver at tækkes eller trække kommentarer på. Jeg kan bare ikke lade være.

Det er nemlig sådan, at der ca. 200 m fra os er en skov. Vallø Storskov. Rundt om os er der åbne marker, så vi har altid haft glæde af a…

Læs mere…

Guide til moderne landboliv - havehøns del 1

Noget af det første vi satte i værk, den gang vi flyttede på landet, var hønseholdet. Jeg vidste stort set zero-zip om høns, men for mig var det indbegrebet af bondeidyl at have en lykkelig hønseflok gokkende rundt i haven på jagt efter kryb og kravl. Det blev derfor til en del trial and errors før jeg, som i dag 10 år senere, føler mig velbevandret i hønsenes verden.

Jeg bliver ofte spurgt om hvor meget det kræver, hvor man skal starte, hvor meget og hvor lidt af det ene og andet, så derfor har …

Læs mere…

Kompostbunken kalder!

Foråret har fundet vej til Skrodsbjerg, og jeg har nydt et par rolige timer i solen med at vaske drivhuset ned og klargøre jorden derinde. Det er ingen hemmelighed, at jeg før har kæmpet en brav kamp med vores kompostbunke (både her og her), og i år er det langt om længe lykkedes at lave "lækker" nærende kompost, som skal forkæle mine kommende tomater og agurker.

Høns er gode havefolk Høns er gode havefolk

Jeg har sådan en grøn spand, som jeg har købt hos kommunen i dyre domme, og den står egentlig bare og passer sig …

Læs mere…

Kategorier