Blog

samvittighed

Fuglen og den fattige...

Det er længe siden, at jeg har lavet et af de små ukomplicerede indlæg. Det vil jeg råde bod på med denne lille post om fuglemad!

Fugletræet Fugletræet

Vi har det her hyldetræ uden for køkkenvinduet, og her fodrer vi alverdens småfugle i de kolde måneder. Vi har bl.a. et spættepar og ind i mellem en duehøg, der synes den skal forsyne sig. Altså af småfuglene... Det er vildt hyggeligt at kunne følge med i de forskellige fugles besøg i træet.

Men sådan en fuglefodring kan hurtigt blive lidt af en udskrivning, …

Læs mere…

Kontrolkvinden



"Hej - mit navn er Maria. Jeg er kontrolfreak. Jeg har været afhængig af kontrol i 15 år." "H E J  M A R I A !"

Kender du det? Kasser og lister gør tryg. Sådan har jeg haft det de sidste mange år. Jeg er typen der hader afvigelser fra det planlagte. Hader forsinkelser, ændringer og uafstemte forventninger. Jeg er listefascist med stort L og Master af to-do lister.

Indtil forleden troede jeg på, at det hjalp mig. Det gjorde min verden tryg. Det satte alting i rammer og skemaer. Jeg har talt om det …

Læs mere…

At være ene...

Forleden dag var jeg nødt til at stikke af. Sådan rigtigt. Flygte - i ordets mest meningsfulde forstand. Ud. Væk. Alene. Jeg måtte væk fra virkeligheden. Fra følelserne der flyder over. Væk fra smerte. Sårethed. Bebrejdelser. Væk fra alt det, der minder mig om ikke at være god nok. Om ikke at kunne leve op til egne og andres standarder. Væk fra forventningerne. Idealerne. Drømmen om det lykkelige og perfekte.

Jeg tog flugten. Ud. Ud i naturen. Ud til havet. Til klinterne og til vinden. Der hvor m…

Læs mere…

Mit moderskabs største fiasko... Eller?

Det her indlæg bliver uden billeder. Kun ord. Ord der må ud.

Det her er et af de indlæg der er svære at skrive, men samtidigt er jeg så fuld af alle mulige følelser, at jeg bare må have det ud af kroppen. Ud af fingrene, ud af hjertet. Bloggen bliver min ventil. For en gang skyld har jeg svært ved at finde ordene. Over all er smerten. Sorgen. Følelsen af at mislykkes med det allermest vigtige i verden - mine børn.

Nogen kunne jo sidde og mene, at det er pisse egoistisk, at jeg sidder og ynker mig …

Læs mere…

Jeg må æde mine ord!



For et halvt år siden havde jeg en diskussion med min mand. En af de der typiske kone-mand-diskussioner om hverdagslogistik, fritidsaktiviteter og sofatid. Helt ærligt, så skal jeg gerne indrømme at jeg brokkede mig over, at han brokkede sig over, at jeg altid har så travlt. Så mit udspil blev: "Så lav dog selv noget!"

Altså ikke fordi min mand på nogen måde er doven. Vi har en vildt god fordeling af de huslige, men han er bare glad for hjemmelivet, og har efterhånden ikke den store udlængsel mod…

Læs mere…

Kategorier