Foråret har fundet vej til Skrodsbjerg, og jeg har nydt et par rolige timer i solen med at vaske drivhuset ned og klargøre jorden derinde. Det er ingen hemmelighed, at jeg før har kæmpet en brav kamp med vores kompostbunke (både her og her), og i år er det langt om længe lykkedes at lave "lækker" nærende kompost, som skal forkæle mine kommende tomater og agurker.
Høns er gode havefolk
Jeg har sådan en grøn spand, som jeg har købt hos kommunen i dyre domme, og den står egentlig bare og passer sig selv i løbet af året, og heri kommer alt det køkkenaffald som hønsene ikke spiser. Dvs. kaffeposer/-grums, skræller fra diverse frugter (banan, avocado, appelsin osv.). Ind i mellem kommer der også lidt haveaffald i, og gerne lidt brændenælder, hvilket eftersigende skulle hæve næringsværdien.
Nu er hønsene jo rimeligt altædende, men der er selvfølelig altid undtagelser, som f.eks. stokken på broccoli :-) Så spanden bliver altså fyldt med alt muligt lækkert, og for et par år siden købte jeg en spand kompostorme og smed ned oven i. Og jeg skulle hilse og sige, at de har kronede dage. Jeg løftede "spanden" af bunden, og så var det ellers bare at vippe det øverste "friske" lag (ukomposteret køkkenaffald) over i en bunke på jorden, hvorefter jeg kunne komme til alt det gode, mørke, fint omsatte kompost. Og så var det ellers lige til at skovle op i trillebøren (som af en eller anden årsag altid er flad) og køre i drivhuset med det.
Kompostbunken "adskilt" - Alvin syntes det var en fest!
I drivhuset kom den letteste opgave, jeg smed det bare ind, så sørgede hønsene for resten. Altså det der med at findele og rive... :-) Nu får det lov at ligge og tørre lidt, og en af dagene (de der dage, jeg altid tror kommer), når jeg får tid, har jeg tænkt mig lige at vende komposten ned i jorden, og så er vi faktisk klar.
Nu nærmer vi os heldigvis også snart d. 1. april, hvor Gartneri Toftegård åbner, og det er altid fantastisk at gå på opdagelse derovre, og se hvad de nu har fundet på af spændende nye sorter. I år skal jeg have nye forsyninger af tomater og et par nye chilier må det også blive til. For forspiringen er ikke blevet til det helt store.
Jeg drømmer om at kaste mig over min gamle lidenskab, de helbredende urter, så forhåbentligt vil jeg også kunne fremvise lidt interessant på den front, som dagene går. Indtil da vil jeg glæde mig over, at den lækre håndværker (aka min mand) fattede boremaskinen og skruede mit seneste klunserfund op... Males skal det. Engang. Når jeg har fundet ud af hvad farve køkkenet overhovedet skal have... :-)
Klunserlykke i køkkenregionerne
Høns er gode havefolk
Jeg har sådan en grøn spand, som jeg har købt hos kommunen i dyre domme, og den står egentlig bare og passer sig selv i løbet af året, og heri kommer alt det køkkenaffald som hønsene ikke spiser. Dvs. kaffeposer/-grums, skræller fra diverse frugter (banan, avocado, appelsin osv.). Ind i mellem kommer der også lidt haveaffald i, og gerne lidt brændenælder, hvilket eftersigende skulle hæve næringsværdien.
Nu er hønsene jo rimeligt altædende, men der er selvfølelig altid undtagelser, som f.eks. stokken på broccoli :-) Så spanden bliver altså fyldt med alt muligt lækkert, og for et par år siden købte jeg en spand kompostorme og smed ned oven i. Og jeg skulle hilse og sige, at de har kronede dage. Jeg løftede "spanden" af bunden, og så var det ellers bare at vippe det øverste "friske" lag (ukomposteret køkkenaffald) over i en bunke på jorden, hvorefter jeg kunne komme til alt det gode, mørke, fint omsatte kompost. Og så var det ellers lige til at skovle op i trillebøren (som af en eller anden årsag altid er flad) og køre i drivhuset med det.
Kompostbunken "adskilt" - Alvin syntes det var en fest!
I drivhuset kom den letteste opgave, jeg smed det bare ind, så sørgede hønsene for resten. Altså det der med at findele og rive... :-) Nu får det lov at ligge og tørre lidt, og en af dagene (de der dage, jeg altid tror kommer), når jeg får tid, har jeg tænkt mig lige at vende komposten ned i jorden, og så er vi faktisk klar.
Nu nærmer vi os heldigvis også snart d. 1. april, hvor Gartneri Toftegård åbner, og det er altid fantastisk at gå på opdagelse derovre, og se hvad de nu har fundet på af spændende nye sorter. I år skal jeg have nye forsyninger af tomater og et par nye chilier må det også blive til. For forspiringen er ikke blevet til det helt store.
Jeg drømmer om at kaste mig over min gamle lidenskab, de helbredende urter, så forhåbentligt vil jeg også kunne fremvise lidt interessant på den front, som dagene går. Indtil da vil jeg glæde mig over, at den lækre håndværker (aka min mand) fattede boremaskinen og skruede mit seneste klunserfund op... Males skal det. Engang. Når jeg har fundet ud af hvad farve køkkenet overhovedet skal have... :-)
Klunserlykke i køkkenregionerne
Kommentarer