En pralepost

Jeg har lige proklameret herovre hos MereMaria, at jeg er typen der ikke gider at læse praleblogs. Altså dem der udelukkende praler om perfekte flødeskumsliv uden nullermænd i krogene.

Nå men altså. Jeg gider åbenbart godt at skrive dem. Så kære læsere, bær over med mig i dag. I dag er netop sådan en dag, hvor jeg gerne vil prale. Igår var det nemlig lørdag. Sådan en lørdag, hvor vi ikke havde nogen planer. Det vil sige, selv det ugentlige storindkøb blev skudt til søndag morgen. Bare så der var tid til være lørdag.

Den slags lørdage bliver brugt på at få samlet op. Op på alle de ting og småprojekter som jeg går og drømmer om i hverdagene. Nogen gange tænker jeg på, hvor fantastisk det kunne være, hvis man hver dag kun skulle gøre ting, man havde lyst til. Som gav én gejst. Som fyldte ens liv med passion. Hvis man ikke var fanget i hamsterhjulets evige spin med åbningstider og lukkedage, med madplaner, pensionsordninger (jeg ved det, dem elsker jeg at nævne... jeg er så skidestolt, det er sådan en rigtig voksenting!), med myldretid og grundskyld. Hvis man bare.... kunne gøre det man havde lyst til.

Hvad ville jeg så? Hvad ville jeg fylde min dag ud med - hvad ville give mit liv indhold? Altså udover det konstruerede indhold som staten og regeringen har formet for mig? Og ud over ungerne. Fordi de selvklart er det vigtigste über alles. Hvad så? Hvis pengene bare trillede lunt ind på kontoen hver måned, hvad ville jeg så bruge mit liv på?

Jeg tror ikke, at jeg er et øjeblik i tvivl. Jeg ville bruge hver dag i min have og i mit køkken. Mine to yndlingssteder på jorden. At arbejde med planterne. At se dem gro. Og ikke mindst have T I D til at nyde rejsen i stedet for at lege brandmajor på nødslukningsarbejde, når jeg igen flyver gennem drivhuset, inden frikadellerne brænder på, eller vi glemmer Hr. Skæg kl. 17.

Og køkkenet. Dét er mit værksted. Ikke fordi jeg anser mig selv for at være nogen gourmet, men fordi jeg her kan få afløb for min kreativitet og min skabertrang. Til at sylte og bage. Til at fylde lagrene. Til at besvare en urlængsel i mig. En fundamental urge til at samle forråd og nære min familie. Til det basale. Til at sidde ved ilden og røre i gryden. Som det er blevet gjort siden Arilds tid. Det er dét jeg kan. That's me.

Og ja, jeg indledte jo med en advarsel om behørigt praleri. Så her kommer det:

Først lavede vi tinkturer af gyldenris (Solidago canadensis), som jeg har overalt i haven. Jeg har faktisk aldrig tænkt på den som en lægeplante, men jeg ved jo godt, at Susun Weed ofte omtaler "Goldenrod" - jeg har bare aldrig slået det efter. Men Lisbeth fra Smilerynker.dk (en af de "praleblogs", som jeg godt gider at læse - ingen regel uden undtagelser...) fik mig på sporet med sit eget indlæg om gyldenris - så der var kun én vej. Som I ser fik jeg som altid god hjælp i køkkenet.



Bumba gav en hånd med



Tinktur af gyldenris - til forkølelser og influenza (og alverdens andre ting)

Det er så småt også ved at være tid for hyldebær, og som navnet lyder, som har jeg så ganske eventyrligt mange hyldebærtræer og -buske i min have, at jeg jo klart nok skulle forsøge mig med en hyldebærtinktur også. Den anses for at være kølende og kan afhjælpe hedeture (hvis jeg skulle redde mig sådan én her i mit 34. år) og dæmpe feber, og er også en velkendt allieret, hvis influenzaen har meldt sin ankomst.

Hvorfor laver jeg ikke bare suppe eller saft så? Jo altså. For det første er jeg den eneste på matriklen der gider at æde det, og for det andet hader jeg med stort H, at ribbe bæerne. Så det her var en overskuelig mængde, plus at jeg lavede en ordenligt portion. Jeg får nu nok alligevel for dårlig samvittighed til at lade bæerne blive siddende, så mon ikke der går en eftermiddag fra i september til at plukke hyldebær? Husk at spørge Hyldemor om lov, inden du plukker hende skov!



Hyldebærtinkturen er klar om 6 uger

For en måneds tid siden kastede jeg mig ud i mit forsøg nr. 2 med fermenteret kål. Det er jo ih, så åh, så berømmet. Og man kan, hvis man vil, købe sig fattig i probiotica (I've done it), altså mælkesyrebakterier. Som holder tarmfloraen igang og dermed styrker immunforsvaret, på den naturlige måde. Takket være u t a l l i g e  podcasts med Susun Weed er jeg færdig med kosttilskud. I stedet satser jeg på en nærende kost og planteinfusioner (stærke urteudtræk). Så yes sir, jeg spiser nu surkål/sauerkraut hver dag plus et glas Acido (syrnet mælkeprodukt med Lactobacillus acidophilus). Dem der lever af at sælge kosttilskud vil helt sikkert påberåbe at det ikke er nok, men lad os se tiden an... Hvis du vil vide mere om mælkesyrebakteriernes fortræffeligheder, synes jeg du skal kigge på denne her artikel fra videnskab.dk.



Tre glas med lækker surkål lavet på savoj- og spidskål, gulerod og fenikkel



Sidst men ikke mindst fik jeg sgu også lige bagt årets første æblekage med æbler fra Hyldemors Have :-)

OKAY, så er ballet åbnet! Jeg giver hermed stafetten videre - hvad vil du gerne prale med?