En pralepost



Jeg har lige proklameret herovre hos MereMaria, at jeg er typen der ikke gider at læse praleblogs. Altså dem der udelukkende praler om perfekte flødeskumsliv uden nullermænd i krogene.

Nå men altså. Jeg gider åbenbart godt at skrive dem. Så kære læsere, bær over med mig i dag. I dag er netop sådan en dag, hvor jeg gerne vil prale. Igår var det nemlig lørdag. Sådan en lørdag, hvor vi ikke havde nogen planer. Det vil sige, selv det ugentlige storindkøb blev skudt til søndag morgen. Bare så der var tid til være lørdag.

Den slags lørdage bliver brugt på at få samlet op. Op på alle de ting og småprojekter som jeg går og drømmer om i hverdagene. Nogen gange tænker jeg på, hvor fantastisk det kunne være, hvis man hver dag kun skulle gøre ting, man havde lyst til. Som gav én gejst. Som fyldte ens liv med passion. Hvis man ikke var fanget i hamsterhjulets evige spin med åbningstider og lukkedage, med madplaner, pensionsordninger (jeg ved det, dem elsker jeg at nævne... jeg er så skidestolt, det er sådan en rigtig voksenting!), med myldretid og grundskyld. Hvis man bare.... kunne gøre det man havde lyst til.

Hvad ville jeg så? Hvad ville jeg fylde min dag ud med - hvad ville give mit liv indhold? Altså udover det konstruerede indhold som staten og regeringen har formet for mig? Og ud over ungerne. Fordi de selvklart er det vigtigste über alles. Hvad så? Hvis pengene bare trillede lunt ind på kontoen hver måned, hvad ville jeg så bruge mit liv på?

Jeg tror ikke, at jeg er et øjeblik i tvivl. Jeg ville bruge hver dag i min have og i mit køkken. Mine to yndlingssteder på jorden. At arbejde med planterne. At se dem gro. Og ikke mindst have T I D til at nyde rejsen i stedet for at lege brandmajor på nødslukningsarbejde, når jeg igen flyver gennem drivhuset, inden frikadellerne brænder på, eller vi glemmer Hr. Skæg kl. 17.

Og køkkenet. Dét er mit værksted. Ikke fordi jeg anser mig selv for at være nogen gourmet, men fordi jeg her kan få afløb for min kreativitet og min skabertrang. Til at sylte og bage. Til at fylde lagrene. Til at besvare en urlængsel i mig. En fundamental urge til at samle forråd og nære min familie. Til det basale. Til at sidde ved ilden og røre i gryden. Som det er blevet gjort siden Arilds tid. Det er dét jeg kan. That's me.

Og ja, jeg indledte jo med en advarsel om behørigt praleri. Så her kommer det:

Først lavede vi tinkturer af gyldenris (Solidago canadensis), som jeg har overalt i haven. Jeg har faktisk aldrig tænkt på den som en lægeplante, men jeg ved jo godt, at Susun Weed ofte omtaler "Goldenrod" - jeg har bare aldrig slået det efter. Men Lisbeth fra Smilerynker.dk (en af de "praleblogs", som jeg godt gider at læse - ingen regel uden undtagelser...) fik mig på sporet med sit eget indlæg om gyldenris - så der var kun én vej. Som I ser fik jeg som altid god hjælp i køkkenet.



Bumba gav en hånd med i køkkenet Bumba gav en hånd med



Tinktur af gyldenris - til forkølelser og influenza (og alverdens andre ting) Tinktur af gyldenris - til forkølelser og influenza (og alverdens andre ting)

Det er så småt også ved at være tid for hyldebær, og som navnet lyder, som har jeg så ganske eventyrligt mange hyldebærtræer og -buske i min have, at jeg jo klart nok skulle forsøge mig med en hyldebærtinktur også. Den anses for at være kølende og kan afhjælpe hedeture (hvis jeg skulle redde mig sådan én her i mit 34. år) og dæmpe feber, og er også en velkendt allieret, hvis influenzaen har meldt sin ankomst.

Hvorfor laver jeg ikke bare suppe eller saft så? Jo altså. For det første er jeg den eneste på matriklen der gider at æde det, og for det andet hader jeg med stort H, at ribbe bæerne. Så det her var en overskuelig mængde, plus at jeg lavede en ordenligt portion. Jeg får nu nok alligevel for dårlig samvittighed til at lade bæerne blive siddende, så mon ikke der går en eftermiddag fra i september til at plukke hyldebær? Husk at spørge Hyldemor om lov, inden du plukker hende skov!



Hyldebærtinkturen er klar om 6 uger Hyldebærtinkturen er klar om 6 uger

For en måneds tid siden kastede jeg mig ud i mit forsøg nr. 2 med fermenteret kål. Det er jo ih, så åh, så berømmet. Og man kan, hvis man vil, købe sig fattig i probiotica (I've done it), altså mælkesyrebakterier. Som holder tarmfloraen igang og dermed styrker immunforsvaret, på den naturlige måde. Takket være u t a l l i g e  podcasts med Susun Weed er jeg færdig med kosttilskud. I stedet satser jeg på en nærende kost og planteinfusioner (stærke urteudtræk). Så yes sir, jeg spiser nu surkål/sauerkraut hver dag plus et glas Acido (syrnet mælkeprodukt med Lactobacillus acidophilus). Dem der lever af at sælge kosttilskud vil helt sikkert påberåbe at det ikke er nok, men lad os se tiden an... Hvis du vil vide mere om mælkesyrebakteriernes fortræffeligheder, synes jeg du skal kigge på denne her artikel fra videnskab.dk.



Tre glas med lækker surkål lavet på savoj- og spidskål, gulerod og fenikkel Tre glas med lækker surkål lavet på savoj- og spidskål, gulerod og fenikkel



Sidst men ikke mindst fik jeg sgu også lige bagt årets første æblekage med æbler fra Hyldemors Have :-) Sidst men ikke mindst fik jeg sgu også lige bagt årets første æblekage med æbler fra Hyldemors Have :-)

OKAY, så er ballet åbnet! Jeg giver hermed stafetten videre - hvad vil du gerne prale med?

10 kommentarer

Birgitte B

Jeg vil gerne rose din blog, for ikke at være poleret. Især billederne, som man kan se, er helt 'ægte' (forstår du mon hvad jeg mener?)... Selv er jeg også kørt træt i det perfekte... så tager jeg en pause fra de blogs og dyrker de små 'ægte' bloggere, som jeg kender...
Læs mere
Læs mindre
Tak Birgitte! Ja det tror jeg godt at jeg forstår! :) jeg ville helt ærligt ønske at jeg tog bedre og smukkere billeder, men det er ordene der bærer min essens... :-)
Læs mere
Læs mindre
Hvor er seje og hvor er det godt at du fortæller om det!!! Det inspirer jo os andre. Det med idyl knotra ælighed har været diskutteret i alt den tid jeg har blogget og især i starten fik jeg virkelig høvl for at skrive det jeg kalder "filtreret virkelighed" Jeg har jo aldrig langt skjul på at jeg solskinsblogger og det gør jeg af flere grunde. For det første fordi jeg synes at det er skønt at holde fast i det der går godt og er dejligt. Herregud der er da så meget leverpostaj, vasketøj og fnidderfadder og det gider jeg ikke bruge mere energi på end højst nødvendigt. Det at jeg skriver om det posetive gør mig simpelthen til et gladere menneske. For det andet solskinsblogger jeg, fordi vi hjemme hos os er meget private mennesker og ingen I min familie ville bryde sig om at jeg skrev hudløst ærligt om dem. Det synes jeg man skal respekterer. Mange mennesker ser det jeg skriver og konfronterer mine børn med det. Det ville være virkeligt strengt hvis jeg skrev noget de ikke brød sig om, især fordi det ville være ensidigt fortalt fra min side. Det samme gælder billeder og netop derfor godkender ungerne alle billeder jeg bringer af dem, hvilket nu efterhånden bliver til at jeg ikke kan bringe billeder af de store... Jeg er ikke på facebook, instegram osv og måske er det derfor jeg ikke får idyloverload. Derfor holder jeg selv meget af at læse med hos andre om det gode der rør sig i deres liv.
Læs mere
Læs mindre
Kære Marina Jeg er ked af, hvis jeg er kommet til at støde dig med mit indlæg. Jeg besøger ofte selv din blog og finder den uendelig inspirerende. Men for mig handler din blog også mere om det kreative liv, og derfor er det med leverpostejen måske ikke så relevant i dit tilfælde. Jeg har stor respekt for de valg bloggere træffer i forbindelse med deres blogs, og jeg bryder mig personligt heller ikke om ynke-/medlidenheds-blogs.... Men ligesom jeg læser i kogebøger når jeg skal lave mad, synes jeg også det er rart at læse ærlige kvindeblogs, når jeg har brug for at blive spejlet... :-) Kh Maria
Læs mere
Læs mindre
Intet praleri fra min side i dag :) Vil bare klappe af dig , for du har AL ret til at prale :)
Læs mere
Læs mindre
Jeg blev skam ikke spor stødt. Det er jo en overvejelse jeg selv konstant går med og netop derfor jeg altid har været helt ærlig om at Badut er en solskinsblog, filtreret virkelighed som jeg kalder det. Det jeg tror jeg tænker er måske at vi ikke skal være så hårde ved os selv. Det er da SKØNT at være glad for et eller andet og det er tit til inspiration for andre, men selvfølgelig skal man ikke indbilde sig at hele livet hos andre er lyserødt, det er det sjældent. Jeg holder som du ved rigtigt meget af din blog, netop som den er.
Læs mere
Læs mindre
Ja du har selvfølgelig ret i, at man jo netop bliver inspireret, når man kan føle den glæde, som bloggeren udviser over sit "projekt"... Det vil jeg huske mig selv på" ;-) KH
Læs mere
Læs mindre
Hehe, tak! :-) De dage er også gode!!
Læs mere
Læs mindre
You rock woman ! sagt med accent. Man må gerne prale, og gerne meget - så længe man kan se der faktisk sidder et menneske bag der også indeholder andet. Og det er jeg helt sikker på du gør, SÅ meget andet også ! Jeg synes du er sej :) Ha en deljig dag, nu vil jeg gå i min have og grave nogle stauder op og lave et nyt bed. Bare fordi jeg har lyst :) KH M.
Læs mere
Læs mindre
Hehe, og det er sådan det skal være. Bare fordi vi har lyst! Jeg har hertil aften taget stilling til, at jeg ikke gad at rydde op i spisehjørnet, men at jeg godt gad sidde sammen med Elvira og se disney, mens jeg "afhasede" hasselnødder... ;-)
Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar

Kategorier