Urtekonen brygger...



Bredbladet vejbred - trives de fleste steder - her i min græsplæne! Bredbladet vejbred - trives de fleste steder - her i min græsplæne!

Urterne har altid været omkring mig. Siden jeg var en lille pige, har jeg været tiltrukket af de grønne planter og deres helbredende evner (jeg har talt om det før her). At de også kan skabe magi i køkkenet er først kommet til mig senere, men deres aura af urkraft og mystik har altid talt til min sjæl. Min første erindring om urternes virkning er den kop kamille-te med mælk og honning, som jeg altid fik hos min mormor og morfar, når jeg overnattede der som barn. Den beroligede og lod mig falde til ro i dynerne. At jeg i dag ikke kan drikke te inden sengetid, skyldes måske mere alderen, men jeg orker ikke natterenderiet...

Så var der lavendlerne i mine forældres have. De berusede mig med deres overvældene duft og ikke mindst, fine delikate skønhed. Som teenagepige begyndte jeg, i takt med at jeg bevægede mig ind i bøgernes verden og læste om Ayla i Hulebjørnens Klan, der var ikke så lidt af en wonderwoman, men som om nogen kendte planternes kraft. Sidenhen blev det til de utallige historier fra indianerland; Kvinden der husker, Shamanens datter, tja vel selv Danser med ulve og Anne fra Grønnebakken har elementer, der taler for urterne.

Og da jeg som 15-16-årig første gang stiftede bekendtskab med blærebetændelsens velsignelser og af en gammel kollega fik anbefalet te af agerpadderokke - og oplevede effekten deraf, var jeg hooked. Siden da har det rullet over mig i perioder, men altid været en del af min bevidsthed, hvilket min bogreol også vidner om. For er der noget der kan friste mig, så er det (endnu) en indbydende bog fra urternes arena.



Lidt fra hylden Lidt fra hylden

Her er et lille udsnit af dem jeg bruger mest. Den første bog jeg selv indkøbte var Det Grønne Apotek af James A. Duke og den er virkelig en god begynderbog. Den beskriver en masse almindelige lidelser og kommer med forslag til urter og behandlinger. Den går ikke så meget i dybden, men giver en fin introduktion. En jul gav min opmærksomme mor mig så Den store om urter, den har jeg mest brugt som en mere praktisk opslagsbog i forbindelse med dyrkning og høst. Min svigermor gav mig forrige år Naturens spisekammer af Anette Eckmann, og den har jeg egentlig ikke brugt så meget endnu, men den er bare vildt lækker og med en masse fine små tips, så den ville med på billedet! I foråret købte jeg Claus Meyers Natur almanak - egentlig mest fordi han har Axel Ekbloms fantastiske illustrationer af urterne med, og jeg har længe lidt efter en god flora, men kan ikke finde nogen der bruges hans tegninger, og de er virkelig de bedste!

De to sidste bøger som har indtaget mit liv det sidste halve år er den amerikanske urteguru Susun Weeds; Wise Woman Herbal - Healing Wise og New Menopausal Years - The Wise Woman Way. Susun Weeds arbejde er virkelig blevet en ledestjerne for mig i arbejdet med urterne. Hun er fantastisk pragmatisk og direkte. Hun er 200% dedikeret og har arbejdet og studeret planterne i en menneskealder. Og så er hun i en alder af 68 år med på beatetFacebook, på internetradio (kan i den grad anbefales som podcast), YouTube og website, og så har hun selvfølgelig et kursusudbud af den anden verden! Hvis man ellers lige havde tiden...

Hendes visioner og visdom er en fantastisk modpol til tidens trends om stenaldermad, fravælg af det ene eller andet og udrensningskurer og detox, i stedet vejleder hun i at nære og styrke kroppen med en bred, alsidig kost uden overforarbejdede fødevarer og med masser af plantekraft, selvfølgelig.

Vejen til hende åbnede sig gennem et af Annette Høsts urtekurser, og det har grebet om sig, for nu bugner mit skab og mine hylder af eddiker, tinkturer og olier. Og jeg elsker det. Jeg finder en ro og en inderlighed og en oprindelighed i arbejdet med planterne. Tanken om at "kunne klare sig", hvis nu... (en tanke jeg har beskæftiget med mig før her). Følelsen af at gå ad en vej mine 1000 formødre har gået før mig. Som om en fælles hukommelse træder til og fører mine hænder.

Nu er der så kun lærdom tilbage. Lærdom nok til hele livet. Synes egentlig ikke jeg har tid til at gå på arbejde! :-) Måske er jeg heldig en dag at kunne kombinere min hverdag med urtevejen. Hvem ved. Indtil da, bliver fritiden fyldt op med høst og tilberedning, ofte sammen med pigerne - eller som forleden, med min mor - der tilfældigvis skulle rydde en del af haven til et kommende hønsehus, og netop denne lille plet have var meget belejligt fuld af prikbladet perikon (hypericum perforatum). Vi lavede tinkturer og olier, som kan bruges både indvendigt og udvendigt mod alskens lidelser, lige fra depression til snitsår... Læs evt. selv med her.



Perikon i kurven Perikon i kurven

Lige præcis i dag havde min olie af bredbladet vejbred trukket i 6 uger, og jeg brugte derfor lidt af formiddagen på at si plantematerialet fra olien, som nu er sat på køl. Hvorvidt det er nødvendigt med køleskabet ved jeg ikke endnu, men jeg vil ikke risikere min allerførste portion. Jeg har også kastet mig ud i at lave salve, 2 dele olie til 1 del bivoks (og ja, min kære beekeeper-friend vil nok straks kunne se, at voksen er fra konventionelle plader, men det var lige det, huset havde på lager... :) )



Olie af vejbred Olie af vejbred



Olie og bivoks Olie og bivoks



Den færdige salve Den færdige salve

Jeg smeltede olie og voks ved meget lav varme i ca. 1 minuts tid og efterfølgende blev det hældt på beholder og afkølet. Så nu er vi klar til sommerens mange insektstik. Vejbred er en fantastisk kløestiller og sårheler. Og jeg testede selvfølgelig med det samme, for hvem har ikke et myggestik eller to at prale af, her i sommervarmen. Har man ikke overskud til at vente 6 uger på en olie, er frisk vejbred tygget til en blød masse lagt på insektstikket, evt. holdt fast med et plaster, virkelig effektivt, og kan lindre både bi- og hvepsestik, endda modvirke allergisk reaktion. Men hvis du ikke er til spyt og plantegrød, så er vejbredolien så nem at lave.

Hvad er din egen erfaring med urterne, og har du mon en yndlingsurt, så del den gerne med mig?

10 kommentarer

Hvor er det spændende !
Læs mere
Læs mindre
Total intetsigende kommentar.... Men jeg var ramt af heden- tror jeg :) Det må være skønt at have en passion, noget man brænder for og ikke kan lade være med at gøre- som din urte interesse - meget inspirerende og - ja - spændende :)
Læs mere
Læs mindre
Hahaha, ej det er da ok. Jeg kender det godt selv, når man ind i mellem har læst et spændende indlæg, men ikke lige formår at sætte sine egne ord sammen ;-) Men tak. Og du kender det jo selv, du er da så kreativ som noget!
Læs mere
Læs mindre
Maria Lisette 31 mar '20 08:39
Jeg har lige selv siet noget der havde trukket siden september og det duftede fint, så nej slet ikke. Jeg tror bare, at det ligesom er en generel anvisning. Kh Maria
Læs mere
Læs mindre
Kristina 30 mar '20 23:46
Har det nogen betydning hvis olie med vejbred står og trækker i over 6 uger?
Læs mere
Læs mindre
Kan vejbredolien blive for gammel? Vi har en stående, som vi lavede for to år siden, og nu ville jeg lave den til salve, men blev i tvivl om det er bedre at lave en ny portion.
Læs mere
Læs mindre
Maria Lisette 13 jun '20 17:31
Nej den kan miste lidt af gejsten, men hvis den ikke lugter harsk, synes jeg du skal prøve det af og gøre dig nogle erfaringer :-) kh Maria
Læs mere
Læs mindre
Maria Lisette 09 jun '20 13:18
Ja det kan du sagtens. Olivenolie har bare en længere hyldetid, derfor bruger jeg bl.a. den.
Læs mere
Læs mindre
Maria Lisette 09 jun '20 13:19
Ja det kan du sagtens. Olivenolie har bare en længere hyldetid, derfor bruger jeg bl.a. den.
Læs mere
Læs mindre
Hej, kan jeg bruge mandelolie i stedet for olivenolie? Tak:-)
Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar

Kategorier