Blog

mig

Slangens, Uglens og Ildens år...



10845897_10155018186455533_7573304021438205408_n

Vintersolhverv.

Årets afslutning. For mig er det den højtid jeg markerer mest. Det er tid til at se tilbage, til at genleve alle de oplevelser og belæringer jeg har fået i dette år. Og de har været mange. Det har været et overvældende år. Et hårdt år, der har krævet hårdt arbejde på det personlige plan. 2014 har været et hamskifte-år. Et helingens år. Men også et år der er endt med personlig vækst og med forløsning.

Sidste vintersolhverv begyndte jeg på en rejse. Den aften forstod jeg pludselig, h…

Læs mere…

Et logo med kraft...



I takt med at livet folder sig ud, tager drejninger og nye veje, så fik jeg et behov for at danne mit eget billede. Et billede hvori det jeg gerne vil ud med, kan signaleres.

Jeg er ikke kreativ på den måde. Mine kreative krafter ligger andre stedet. Men heldigvis, så kender jeg en der kan den slags. Der har livsnerve og indføling og lige præcis forstår hvad jeg mener. Min kære, dygtige onkel, der altid træder til, hver gang jeg kalder og som skaber de smukkeste billeder. Se mere til hans arbejde…

Læs mere…

Noget om at overkomme alle farer...





Hvem ved hvad der venter om det næste hjørne... Hvem ved hvad der venter om det næste hjørne...

Da jeg var barn, var jeg panisk angst for skeletter. Altså i den grad, hvor jeg slukkede for fjernsynet, hvis der blev vist en scene, hvor der optrådte et skelet. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg fik ondt i maven og spændte i hele kroppen. Jeg var bange for de døde. Måske forstod jeg allerede (ubevidst selvfølgelig) dengang, at den anden verden er tæt på.

Egentlig er det lidt sjovt, set i lyset af, at jeg i dag nok beskæftigere mere med skeletter end de fl…

Læs mere…

Om at være bange...

Hver morgen beder jeg Sol om mod og styrke til at være den jeg er... Hver morgen beder jeg Sol om mod og styrke til at være den jeg er...

Der er ikke så mange ting, som jeg i det daglige går rundt og er "bange" for. Der er selvfølgelig de obligatoriske, overordnede, lidt urationelle frygtscenarier, som f.eks. at der skulle ske noget med mine børn, at huset brænder ned, at der der bliver krig eller at jeg selv eller min mand skulle blive alvorligt syge.

Altså, ikke noget, som jeg normalt går og spekulere særligt meget over. Men tro derfor ikke, at jeg ikke kender t…

Læs mere…

På plads i hamsterhjulet...



Den evindelige forandring, sol afløser regn... Foto Danarige.dk © Rune Engelbreth Larsen. Den evindelige forandring, sol afløser regn...
Foto Danarige.dk © Rune Engelbreth Larsen.

Ind i mellem checker jeg ind hos Miri, der "Vandrer blandt ege". Det er en rigtig fin blog, med mange stemningsfulde billeder og fine tanker, der harmonerer godt med mine egne. Forleden havde hun et indlæg om At skabe sig et liv, og det ramte noget i mig. Noget jeg ikke helt har kunne slippe og som er blevet ved med at vende tilbage i mine tanker.

Hun talte om personlige værdier. Og om hvordan man skaber - el…

Læs mere…

Et opgør med 'balance'...

Liv, død og forandring... Foto: Rune Engelbreth Larsen / Danarige.dk Liv, død og forandring... Foto: Rune Engelbreth Larsen / Danarige.dk

I hele mit voksne liv har jeg jagtet BALANCEN. "Når bare dét og dét er gået i orden, når bare jeg har fixet dét og dét, så bliver alt godt. Så bliver mit liv i balance! Så bliver jeg lykkelig..." Kender du det??? Det tror jeg nok du gør. Jagten på det umulige. Selvpineriet. Jagten på det der evigt grønne græs fem gader længere henne. Uopnåeligt.

For der ér ingen balance. Og slet ikke for kvinder. Fra fødsel til død er kvinden pr…

Læs mere…

Jeg gav op!

Fra arkivet: I 2014 oplevede jeg et stort personligt gennembrud på min egen spirituelle rejse. Jeg lærte at tabe ansigt. Og at tage mig af mig selv. Når jeg tænker tilbage, er det stadig én af de mest skelsættende begivenheder i mit liv.

---

D. 24. juli 2014 var det min fødselsdag. Det er det sjovt nok hvert år, men i år har jeg ubetinget haft den mest storslåede af slagsen, alle 34 af dem taget i betragtning, og det sagt selv om der hverken var lagkage, boller eller flag på bordet. Jeg tilbragt…

Læs mere…

At være ene...

Forleden dag var jeg nødt til at stikke af. Sådan rigtigt. Flygte - i ordets mest meningsfulde forstand. Ud. Væk. Alene. Jeg måtte væk fra virkeligheden. Fra følelserne der flyder over. Væk fra smerte. Sårethed. Bebrejdelser. Væk fra alt det, der minder mig om ikke at være god nok. Om ikke at kunne leve op til egne og andres standarder. Væk fra forventningerne. Idealerne. Drømmen om det lykkelige og perfekte.

Jeg tog flugten. Ud. Ud i naturen. Ud til havet. Til klinterne og til vinden. Der hvor m…

Læs mere…

Mit moderskabs største fiasko... Eller?

Det her indlæg bliver uden billeder. Kun ord. Ord der må ud.

Det her er et af de indlæg der er svære at skrive, men samtidigt er jeg så fuld af alle mulige følelser, at jeg bare må have det ud af kroppen. Ud af fingrene, ud af hjertet. Bloggen bliver min ventil. For en gang skyld har jeg svært ved at finde ordene. Over all er smerten. Sorgen. Følelsen af at mislykkes med det allermest vigtige i verden - mine børn.

Nogen kunne jo sidde og mene, at det er pisse egoistisk, at jeg sidder og ynker mig …

Læs mere…

Shamanens vej førte mig hjem...






Da jeg var barn, var det altid naturen jeg søgte mod, når tingene var svære. Skovens høje stammer der rakte op, op, op mod de grønne kroner, så langt mod himlens tag. I naturen var eventyret intakt. Her kunne jeg lade sjælen vandre uden at forholde mig til nuet.

Jeg husker tydeligt, hvordan urterne altid har trukket i mig, og helt tilbage i de små klasser eksperimenterede jeg med at koge birkens frøstande sammen med vand til en underlig uspiselig grød. Men drivkraften var der. Nysgerrigheden. …

Læs mere…

Kategorier