Blog

kvindeliv

Ferien - og DEN STORE FLUGT...



Ferietid er læsetid Lykken er en blød sofa og en god læsemakker

Det er ferie. Ferien går med at læse og bade og glo på skiftevis mine smukke piger og de mest fantastiske solnedgange. Mest læse. Jeg er grebet. Jeg læser som nævnt i forrige indlæg "og DEN STORE FLUGT" af Andrea Hejlskov. Om hvad der sker når en moderne dansk kriseramt familie (er vi ikke alle?) slipper alt og stikker af, langt ud i de svenske skove. Efterhånden en rimelig hypet familie, som det i en periode var svært ikke at stifte bekendtskab med bå…

Læs mere…

Jeg er landet ved Havet...



20140707-182941-66581327.jpgSommerferie. Vesterhavet. Fred. - lyder det som duften af barndom? Det er det. Min i hvertfald. Jeg falder til ro ved lyden af havet. Duften af Fyr. Og lyng. Et stille kop dansk morgen på terrassen, men resten af verden sover. En morgenhilsen. En bevidsthed.

Sidder med min kaffe og spekulerer på, hvorfor det her scenarie er så svært derhjemme. At sidde 10 min i ro. Bare være.

Jeg læser Andreas bog "Og den store flugt". Den får mig også til at spekulere. Over livet. Og over vores givne spilleregler…

Læs mere…

At være ene...

Forleden dag var jeg nødt til at stikke af. Sådan rigtigt. Flygte - i ordets mest meningsfulde forstand. Ud. Væk. Alene. Jeg måtte væk fra virkeligheden. Fra følelserne der flyder over. Væk fra smerte. Sårethed. Bebrejdelser. Væk fra alt det, der minder mig om ikke at være god nok. Om ikke at kunne leve op til egne og andres standarder. Væk fra forventningerne. Idealerne. Drømmen om det lykkelige og perfekte.

Jeg tog flugten. Ud. Ud i naturen. Ud til havet. Til klinterne og til vinden. Der hvor m…

Læs mere…

Mit moderskabs største fiasko... Eller?

Det her indlæg bliver uden billeder. Kun ord. Ord der må ud.

Det her er et af de indlæg der er svære at skrive, men samtidigt er jeg så fuld af alle mulige følelser, at jeg bare må have det ud af kroppen. Ud af fingrene, ud af hjertet. Bloggen bliver min ventil. For en gang skyld har jeg svært ved at finde ordene. Over all er smerten. Sorgen. Følelsen af at mislykkes med det allermest vigtige i verden - mine børn.

Nogen kunne jo sidde og mene, at det er pisse egoistisk, at jeg sidder og ynker mig …

Læs mere…

I dag har jeg været sådan en mor -

Græs, skyer og skibssætninger... Græs, skyer og skibssætninger...

Sådan en mor der ligger ned i græsset og kigger op i skyerne, mens ungerne leger. . . Det var stort. Nyt. Det rørte mig. Jeg vil prøve det noget mere. Jeg vil være ligeglad med alle to-do-listerne. Jeg vil bare være... Lige der. Måske var det en ekstra ladet følelse. At ligge der i midten af en rekonstruktion af en ældgammel skibssætning. At ligge der lige midt i kraftens centrum. Jeg følte mig hel. Meningsfuld. Som om at hele verden drejede præcis om min akse.

Je…

Læs mere…

Og så vågnede jeg...



Liv

Og så gik jeg i stå... Eller... Det gjorde jeg ikke. Jeg løb tør for blog-strøm. Pludselig fyldte hverdagen alt for meget. Den der hverdag, hvor meningen med det hele mangler. Det tog en uges tid og lidt mere. Det tog nogle dage med stilhed. Med kamp. Med smerte. Med sorg. Med indadvendthed. Og med indsigt.

Og så en morgen vågnede jeg. Og forstod. Jeg forstod hvor jeg skal hen, og hvad mit næste skridt skal være. Jeg forstod, at min verden omkring mig, min familie, mit hjem, mine udfordringer…

Læs mere…

Jagten på zen - har du fundet den?



Indtil for nylig levede jeg mit liv ud fra devisen om, at jeg var nødt til at have styr på det hele. Dermed mener jeg, at jeg skulle slukke brandene i alle mine forskellige livsområder – på én gang. Som moderne, selvstændig, tjekket supermor skulle jeg formå at holde hjulene i gang over hele linjen.

Ambitionerne var i top, og selvom jeg følte mig stresset af helvedes til, så kunne jeg vel magte det. Tænkte jeg. Jeg knoklede hårdt på at få ”det perfekte” rummelige forhold til børnene, sørge for en…

Læs mere…

Er du god nok?

I dag har jeg haft en interessant samtale med en terapeut. En af den slags snakke, hvor man går ud af døren, halvt hovedrystende, halvt fuldstændigt oplivet over ens egen dumhed. Sådan en samtale, der efterlader en indsigt, der måske, måske ikke vil gøre en afsindig forskel fremover.

Og her kommer så én af de ærlige igen. En af dem der, hvor jeg lader maskerne falde. Hvor du får et lille stykke mig, serveret til din formiddagskaffe (eller eftermiddags- eller hvornår du nu aflægger blogland dit …

Læs mere…

Kategorier