Nej tak til ”Lys og kærlighed”!

Dette indlæg udspringer endnu en gang af en debat, som jeg har rodet mig ud i på Facebook;

For findes der et højere selv? Hvis der gør, så må det jo betyde, at der også findes et lavere selv. Og det tror jeg ikke på. Der er ikke nogen dele af mig, der er mere eller mindre værd end andre dele af mig.

Alle dele er lige vigtige, lige betydningsfulde for at kunne skabe et ”helt” mig. Når folk taler om ”lys og kærlighed” eller glorificerer de ”op-LYSTE”, understreger de jo kun den her hierarkiske, efterkristelige (selvom den er klædt i newage-kåber) verdensopfattelse af ”god og ond”, oppe og nede, lys og mørke. Himmel og Helvede. Som om at lys og kærlighed er bedre end mørke og smerte, mere værdigt... Det er selvfølgelig mere bekvemt. Dét er indlysende.

Jeg tror ikke, at der findes nogen højere, lysere, finere eller bedre version af mig selv. Der findes mig. Og jeg kan tage ansvar for mig selv og arbejde med min egen udvikling. I den udvikling kan jeg tilegne mig nye færdigheder, jeg kan endda opnå bedre relationer, både til mig selv, mit netværk og mine vejledere (læs: åndefæller). Men mine mørke, tunge og jordnære sider hylder jeg i lige så høj grad og byder dem velkommen som en agtet og æret del af mig selv.

De dystre, mørke sider i menneskers liv er tit mere besværlige og ukomfortable at have med at gøre, men det er jo netop der, at der er så stor mulighed for læring. For at finde modet til at være sammen med de ”grimme ting”. Jeg har selv fundet den største styrke i at tage masken af og sige højt ”jeg er bange”. For herefter at kunne lære at være sammen med den side. Den er ikke farlig længere. Men jeg kurerede det ikke ved "lys og kærlighed"!

Af frygt for at gentage mig selv, så tror jeg ikke på paradiset, jeg tror ikke på, at vi kommer ”et bedre sted” hen. Dermed ikke sagt, at jeg ikke tror på ”noget” efter døden. Jeg tror bare, at vi kommer et ”andet” sted hen. Med nye udfordringer og belæringer. Nye meninger med livet.

Jeg tror ikke på balance i livet, heller ikke mellem lys og mørke, jeg tror på ”helhed”, sammensmeltning, at være ”helet” og HEL. Jeg har sagt det før, men det tåler en gentagelse (Et opgør med "balance")! Nu er det jo heller ikke sådan, at der skal sidde nogen derude og tro, at jeg er sortseer, der traver rundt i triste tanker dagen lang. På ingen måde! Der er masser af lys og kærlighed i mit liv - men der er bare OGSÅ lys og kærlighed i mit liv. Og hver ting til sin tid.

Det skurer i ørerne på mig, når folk ønsker at opnå et højere, lysere og bedre selv, måske er det bare ordvalget, måske er den ønskede sindstilstand fin nok – men lad dog være med at tro du er mindre værd, når du bare er DIG (med alt dit) og ikke hænger oppe under lysekronen, smurt ind i ”lys og kærlighed”.

Og skulle du sidde og overveje det - så nej tak... Send ikke mere "lys og kærlighed". I'm allright...