Blog

Noget om at overkomme alle farer...





Hvem ved hvad der venter om det næste hjørne... Hvem ved hvad der venter om det næste hjørne...

Da jeg var barn, var jeg panisk angst for skeletter. Altså i den grad, hvor jeg slukkede for fjernsynet, hvis der blev vist en scene, hvor der optrådte et skelet. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg fik ondt i maven og spændte i hele kroppen. Jeg var bange for de døde. Måske forstod jeg allerede (ubevidst selvfølgelig) dengang, at den anden verden er tæt på.

Egentlig er det lidt sjovt, set i lyset af, at jeg i dag nok beskæftigere mere med skeletter end de fl…

Læs mere…

Du kan kigge i skraldespanden efter mine kosttilskud!

dreamstime_l_54776673

For noget tid siden, var jeg så heldig at få mulighed for at gæsteblogge hos Birgitte, der skriver om Livet på Vestegnen. Hun skriver bl.a. også en klumme i lokalavisen, og er med til at male et bredere billede af en udskældt region. Det kan jeg godt li'! Nu arbejder jeg selv i netop dette område, og jeg er gang på gang blevet overrasket over alle de små oaser, der findes rundt omkring i "bølle-hood".

Men fordi nogen af jer, måske ikke læser med hos Birgitte, eller har været så fremme i skoene,…

Læs mere…

Om at være bange...

Hver morgen beder jeg Sol om mod og styrke til at være den jeg er... Hver morgen beder jeg Sol om mod og styrke til at være den jeg er...

Der er ikke så mange ting, som jeg i det daglige går rundt og er "bange" for. Der er selvfølgelig de obligatoriske, overordnede, lidt urationelle frygtscenarier, som f.eks. at der skulle ske noget med mine børn, at huset brænder ned, at der der bliver krig eller at jeg selv eller min mand skulle blive alvorligt syge.

Altså, ikke noget, som jeg normalt går og spekulere særligt meget over. Men tro derfor ikke, at jeg ikke kender t…

Læs mere…

Kunne du overleve??



-97ccf1d1-0af1-444b-b35e-11e9db43314f The Walking Dead

Zombie-serier? Det kan du ik' mene! Jo. Det mener jeg. Jeg må se mig slået. Overtalt. Erobret. The Walking Dead har indtaget mit hjerte. Den har bidt sig fast... (Høhø)

Og jeg bliver nødt til at indrømme det offentligt. For i flere år har jeg hårdnakket protesteret, når frokostssnakken (som af en eller anden årsag ofte er serierelateret) faldt på zombier. Helt ærligt. Det er sgu' for langt ude. Jeg har aldrig været til splat, chockeffekter eller de hersens døde levende. Men mine …

Læs mere…

På plads i hamsterhjulet...



Den evindelige forandring, sol afløser regn... Foto Danarige.dk © Rune Engelbreth Larsen. Den evindelige forandring, sol afløser regn...
Foto Danarige.dk © Rune Engelbreth Larsen.

Ind i mellem checker jeg ind hos Miri, der "Vandrer blandt ege". Det er en rigtig fin blog, med mange stemningsfulde billeder og fine tanker, der harmonerer godt med mine egne. Forleden havde hun et indlæg om At skabe sig et liv, og det ramte noget i mig. Noget jeg ikke helt har kunne slippe og som er blevet ved med at vende tilbage i mine tanker.

Hun talte om personlige værdier. Og om hvordan man skaber - el…

Læs mere…

Lul, lul, rokken går...

I dag var en af de der dage, hvor tiden står stille. Elvira og jeg er alene hjemme, så vi startede langsomt op med en lørdag morgen i sofaen. Den slags morgen med kaffe og tegnefilm, computeren i skødet og en verden for vores fødder. Vi greb den, verdenen og vente snuden sydvest over. Mod Gisselfeld Kloster, der for gud ved hvilken gang, holder Bondens Marked. Jeg har været der et par gange før (Bondens Marked), og det har altid været hyggeligt, men ikke så stort. Efterhånden er det dog blevet r…

Læs mere…

Et opgør med 'balance'...

Liv, død og forandring... Foto: Rune Engelbreth Larsen / Danarige.dk Liv, død og forandring... Foto: Rune Engelbreth Larsen / Danarige.dk

I hele mit voksne liv har jeg jagtet BALANCEN. "Når bare dét og dét er gået i orden, når bare jeg har fixet dét og dét, så bliver alt godt. Så bliver mit liv i balance! Så bliver jeg lykkelig..." Kender du det??? Det tror jeg nok du gør. Jagten på det umulige. Selvpineriet. Jagten på det der evigt grønne græs fem gader længere henne. Uopnåeligt.

For der ér ingen balance. Og slet ikke for kvinder. Fra fødsel til død er kvinden pr…

Læs mere…

I orkanens øje...

Solen kysser min jævndøgnsmorgen, kysser sommeren farvel... Solen kysser min jævndøgnsmorgen, kysser sommeren farvel...

Det er efterårsjævndøgn. Dag og nat er lige lange. Lige stærke. Lige. Enige. Uenige. Lige. Vi står på tærsklen ind til den mørke tid. Til efterårets fuldkomne forandring af den lange lyse sommer. Det er alvor nu. Man mærker det så tydeligt.

Da jeg åbnede døren ud til haven i morges bed kulden mig nådesløst i kinderne. "jeg er her nu.... Kan du mærke mig...?" sang den i trætoppene... I vinden... Og i den iskolde våde dug i græsset. I hyld…

Læs mere…

Kontrolkvinden



"Hej - mit navn er Maria. Jeg er kontrolfreak. Jeg har været afhængig af kontrol i 15 år." "H E J  M A R I A !"

Kender du det? Kasser og lister gør tryg. Sådan har jeg haft det de sidste mange år. Jeg er typen der hader afvigelser fra det planlagte. Hader forsinkelser, ændringer og uafstemte forventninger. Jeg er listefascist med stort L og Master af to-do lister.

Indtil forleden troede jeg på, at det hjalp mig. Det gjorde min verden tryg. Det satte alting i rammer og skemaer. Jeg har talt om det …

Læs mere…

Barn syg



Det er søndag. Det regner. Mens København drukner og alt står under vand, koger jeg ketchup og drikker romtoddyer. Sådan en søndag. Fyldt med snot og ynk. I torsdags måtte jeg blive hjemme med "barn syg". Det gode ved den slags uplanlagte fridage er, at jeg altid kommer totalt godt med med vasketøjet og bunkerne. Og så bliver jeg overmodig og lægger tusind planer for hvad dagen i morgen så kan fyldes ud med. Altid alle disse planer... What's new pussycat!? Udover selvfølgelig at tage mig af det …

Læs mere…

Kategorier