Følelsen af at være disconnected – ”u-forbundet” har vi vist alle sammen oplevet. At blive fanget i hverdagens surdej uden at have andet end længslen i hjertet efter at danse under stjernerne eller stikke tæerne ned i den sorte muld. Drømmen om at sidde alene på en bjergtop, uden andre forpligtelser at blot det at være til og at trække vejret. At drage ånde. Ånd. Liv. Livskraft. Kraft.

Naturkraft.

Når vi er stressede og har travlt, så glemmer vi alt det vi ved. De ting som vi måske ikke ved med vores hoved, men som synger i vores hjerter. Sange som har været kendt siden verden blev skabt. Om hvor vi kan søge kraften. Om hvordan vi gen-forbinder os. Tapper ind i den store livskraft. Lige derude. Uden for din dør. Eller dit vindue. Selv på altanen. For himlen er over os og jorden er under vores fødder.

Og til disse, de ældste kræfter, har mennesket altid gået for at søge sine råd. Om helbred, kærlighed og mad på bordet. Præcis som vi i dag bekymrer os om dagen og vejen, og hvor den mon ender. I dag er mulighederne uendelige – du kan afsøge alle verdens afkroge for at finde et mellemled der kan stå mellem dig og underet. Du kan gå til en coach, en healer, en clairvoyant, en shaman, en terapeut, en læge. Eller… Du kan gå ud i skoven. Til havet. Eller til bjergene. Du kan gå til sol og måne og til elverfolket i højen.

Det vigtigste er, at du går ud!

Her i Norden har vi tradition for at kalde sådan en rådslagning med vildnisset for en ”varselstagning”, en ”vågenat” eller på det ældste sprog en útesita – en udesidning. Som var dét vølven – hende der bærer de shamanistiske rødder på vores breddegrader – gjorde, den gang tilbage i vikingetidens dage og sikkert også længe før da.

Gældende for både varselstagning, vågenat og udesidning er, at du går til naturens kræfter på tærskeltiderne af døgnet (skumring, morgengry eller nat) og året (f.eks. ved naturens egne højtider – solhverv, jævndøgn eller som i dag Valborgsaften). Og at du går ud alene. Der er kun dig og underet.

Ingen fortolkende mellemled. Kun dig selv og dem der måtte følge dig i den fortryllede verden. ”Ene sad hun ude…” som der står i det 800 år gamle eddakvad, om vølven der til Odin beretter om tidernes begyndelse og ende.

I andre kulturer har rådslagningen andre navne, men fælles er at de alle benytter sig af en fast ramme på ritualet. En begyndelse og en afslutning. En tærskel at træde over, og et vigtigt emne at gå ud med. Det kunne være at bede om råd til at opnå større forbindelse til naturen i hverdagen. Eller hjælp til at træde ind i en ny livsfase – f.eks. som forældre, på et nyt job, ud af frugtbarhedskredsløbet eller helbredelse af en udmattende sygdom. Kærlighed, helbred og mad på bordet.

Og varselstagning er i vores tradition for alle. Den er ikke forbeholdt særligt indviede. Særligt ophøjede eller hellige folk. Den er tilgængelig for dig, lige nu. Uanset din tidligere træning. Alle kan gå ud og bede naturen om hjælp. Selv uden forkundskaber. Selvom alt jo med træning bliver lettere og ofte mere intenst.

Hvis du har gjort dig erfaringer med f.eks. trommerejser, og har fundet dem udfordrende, er varselstagningen ofte en vidunderlig måde arbejde på. Her er der nemlig intet ego til at bortforklare dine oplevelser med. De ting som sker, ja de sker faktisk. Du den musvåge, du under det træ, selv vinden i trætoppene hørte dine ører. Og alt har betydning.

Det eneste det kræver er, at du følger denne opskrift:

  • Hav altid et klart formuleret emne. Og ét der betyder noget for dig. Stil åbne spørgsmål – aldrig noget der kan besvares med JA eller NEJ. Brug simple vendinger og klar tale. Spørg ikke om noget, som du ikke er klar til at få svar på. Naturens væsner har det med at tage dig på ordet. Undgå symboler og metaforer. Sig det som det er. Til eksempel ”hvad skal der til for at jeg kan finde mit nye job” eller ”hvad står i vejen for at jeg kan slippe min sygdom”…

  • Find et velegnet sted. Gerne ét hvor du kan være nogenlunde uforstyrret. Naturen er for alle, så selvfølgelig hænder det, at man støder ind i en hundelufter eller en kondiløber, men jo mindre menneskelig aktivitet jo bedre – det kunne jo være, at du fik en sang forærende af skoven, som du bare synge for at huske den – og så er det ikke godt at skulle gå og være genert over de øvrige skovgæster.

  • Vælg et tidspunkt – sløret mellem verdens synlige og usynlige dele er tyndere, når dagen og natten skifter. Naturens kræfter er på deres højeste, når sol og måne også er med i spillet. Er det helt umuligt for dig at komme ud i skumring eller gry, så kan rådslagninger med naturen nu også sagtens fungere fint lørdag eftermiddag. It is what it is. Gør ikke tingene mere indviklede end de er.

  • Sluk telefonen! Du er offline fra menneskenes verden, mens dit ritual foregår. Afstå fra at tage billeder eller sende sms’er af dine fantastiske oplevelser. Vær nærværende – og bliv i din kraft. Lad den ikke sive ud gennem cyberspace.

  • Vælg en tærskel for ritualets begyndelse og slutning. Dette er et meget vigtigt punkt. Tærsklen eller “overgangen” sikrer dig, at du ikke bliver fortabt i Elverhøj, og at du bevarer din jordforbindelse, når du vender tilbage til vores ”almindelige” liv. Tærsklen kan være et dige, en væltet træstamme, en å, et hegn eller en skovsti. Hvad som helst der markerer en naturlig grænse.

  • Beret din ankomst og din hensigt. Lad skoven og alle dens væsner vide, at du er kommet for at bede om hjælp. Er du vant til at arbejde shamanistisk eller spirituelt inden for andre traditioner, så bed dine åndefæller, vejledere eller skytsånder om at hjælpe dig på vej. Hvem som helst, som vil stå dig bi på ”rejsen”. Sig det højt, syng det og hvisk det i dit indre. Gør det der virker for dig.

  • Do it! Herfra rundt på din vandring har alt hvad du oplever betydning for de svar, som naturen giver dig. Lyt med alle dine sanser. Lyt med hjertet. Med fingerspidserne. Se hjorten springe over åen, hør spætten lede dig ind under granerne. Se efter de små tegn, og husk hele tiden din hensigt – dit spørgsmål. Læg mærke til hvornår du bliver berørt eller bevæget. Det er gode holdepunkter for, at det du netop oplever har betydning for dit svar. Det er intet krav at du skal gå rundt hele tiden. Måske føler du dig draget mod en stor sten eller mærker en kalden fra den gamle eg. Sæt dig. Læg dig. Forbind dig. Skab forbindelse.

  • Sig tak. Når du er mæt og rejsen er til ende, så husk at sige tak. Tak til alle de der fulgte dig. Dem der var med dig og viste dig vejen. Dem der gav dig svar. Måske har du endda forberedt dig hjemmefra og taget en lille gave med. En gengave for de svar du har fået. Lidt brød, lidt korn eller hvad der nu føles godt for dig. Del et glas mjød med stedets vætter eller syng en taksigelsessang. Naturen er taknemmelig. Selv for lidt – og endnu mere for det moderne menneskes største offer; din TID!

  • Kom hjem. Træd over din tærskel. Vend tilbage til dit levede liv. Skriv eller tegn din oplevelse. Giv dig god tid til at huske dine belæringer. Hvad rådede skoven eller mosen dig så til? Hvad skal du gøre for at bevare kraften fra varselstagningen og for at plante rådene i dit levede liv? Måske har du fået et dagligt ritual eller noget andet som kan hjælpe dig.

  • Forstå dit svar. Din hensigt er nøglen! Hvad spurgte du om – ordret? Hvis du er i tvivl om dit svar, så vend altid tilbage til din hensigt. Lad dig ikke friste til at søge andre kulturers eller traditioners fortolkninger af f.eks. “uglens klogskab”, “hvad vand står for” eller om noget er maskulint eller feminint. Lær i stedet om dyrene eller elementernes natur for bedre at forstå dine svar – som min kloge lærer ofte har fortalt mig: “Hjorten står ikke for noget – den STÅR bare”. Spørg den i stedet!

  • Hav respekt for din oplevelse. Husk at alt hvad du oplevede skete i et helligt og rituelt rum, og måske ikke egner sig til at blive delt på Facebook eller over frokosten på arbejdet. Nogle ting mister kraften ved at blive delt med folk der ikke kan relaterer til den slags oplevelser. Vær bevidst om hvad og hvor meget du fortæller videre – eller find andre ligesindede og dan en gruppe, hvor I sammen kan dele jeres erfaringer og hjælpe hinanden.

Varselstagning og naturarbejde er en måde at finde ro på. En måde at blive forbundet til naturens store kredsløb. At træde ind på en sti der er trådt, længe før vores tid. Den er uden kulturel binding, universel som den er i sin form. Og den giver dig mulighed for – uanset hvad din hverdag er fyldt med – at finde tilbage til den oprindelige kerne ved det at være et levende væsen på jorden. At leve i pagt og tæt dialog med alle ting omkring os.

Hvis du vil arbejde mere indgående med varselstagning og blive klogere på, hvordan du lærer naturens sprog, så holder jeg kurset ”At lytte til vinden” d. 18. – 19. juni 2016. Her får du mulighed for at gå dybere ind i arbejdet med naturens kraft og lære at forbinde dig og forstå de budskaber vildnisset giver, så du bedre kan bringe din nye viden med hjem og plante den i din hverdag.

Det er en gave at opleve den sammenhørighed og omsorg, hvormed man bliver mødt, når først man åbner sit hjerte og går ud i den hellige sal, som har været mennesket forundt at kende siden de første dage.

Er du ikke allerede tilmeldt min nyhedsbrevsliste, så meld dig her og få nyt direkte i din indbakke! TILMELD HER

Du kan også læse mere om naturarbejde i Annette Høsts bog Jorden Synger – Naturens kraft og nordiske rødder som jeg omtaler her “Jorden synger – lytter du?

Jeg ønsker dig en fantastisk rejse…

Se videoen hvor jeg fortæller om naturarbejde og varselstagninger

varselstagning

Vejen til naturens kraft ligger foran dig…