Venter du også på paradis?

Dette indlæg er inspireret af en lille debat, jeg havde forleden på facebook. Den pustede egentlig bare til noget, som jeg har tænkt over et stykke tid. Der er ligesom en strømning i tiden, og måske har den i virkeligheden været der altid. At vi er lige ved… Lige ved hvad, tænker du måske? Og det er netop det.

Lige ved, på randen af, på springet til…

At nå Paradis! Det store paradigmeskift, når “Ørnen og Kondoren” flyver på samme himmel. Når vi alle bliver oplyste og indtræder i en ny spirituel tidsalder. Når vi alle slipper vores materialistiske bagage og bliver til “hele” mennesker. Menneskehedens opstigelse.

Og så bliver jeg sgu’ lidt træt. Jeg synes i bund og grund, at det er den samme gamle sang. Og har man i virkeligheden ikke siden oplysningstiden proklameret, at NU står gennembruddet for døren?? Hvis bare… Og her kommer netop problemet. “Hvis bare” – vi alle sammen bliver bedre mennesker. Hvis bare vi alle sammen slår os selv oven i hovedet med, at vi ikke lever sundt nok, og er gode nok, spiser godt nok, meditere nok, beder nok, er spirituelle nok, er positive nok, giver nok af os selv til charity og Røde Kors (fill in the blank)…

I virkeligheden bliver jeg faktisk ret provokeret, for selvom det handler om en ændring i samfundet og hele måden at anskue verden, livet og døden på, så er det da totalt den gamle jagt på paradiset om igen. Livet her og nu er åh, så elendigt, at det eneste der holder os oppe er forventningen efterlivets frelse (i det her tilfælde – enlightenment – oplysning – frisættelse af sindets begrænsninger).

Den nye tid – er vel sådan set bare P A R A D I S i ny forklædning.

Drop det pis. Tænker jeg. Sorry, men altså. Jeg skal ikke være nogen bedre version af mig selv end jeg er. Jeg er lige præcis den rette mig, på det rette tidspunkt, på den rette vej.Og jeg gør lige præcis de rette ting. Solen vil aldrig nogensinde stå op i vest, lige meget hvor meget jeg anstrenger mig for at være et bedre menneske. Eller hvor meget DU anstrenger dig, for den sags skyld.

Jeg er færdig med at vente og tro at alting forandres… Jeg vælger livet her og nu.