Venter du også på paradis?



Dette indlæg er inspireret af en lille debat, jeg havde forleden på facebook. Den pustede egentlig bare til noget, som jeg har tænkt over et stykke tid. Der er ligesom en strømning i tiden, og måske har den i virkeligheden været der altid. At vi er lige ved… Lige ved hvad, tænker du måske? Og det er netop det.

Lige ved, på randen af, på springet til…

At nå Paradis! Det store paradigmeskift, når “Ørnen og Kondoren” flyver på samme himmel. Når vi alle bliver oplyste og indtræder i en ny spirituel tidsalder. Når vi alle slipper vores materialistiske bagage og bliver til “hele” mennesker. Menneskehedens opstigelse.

Og så bliver jeg sgu’ lidt træt. Jeg synes i bund og grund, at det er den samme gamle sang. Og har man i virkeligheden ikke siden oplysningstiden proklameret, at NU står gennembruddet for døren?? Hvis bare… Og her kommer netop problemet. “Hvis bare” – vi alle sammen bliver bedre mennesker. Hvis bare vi alle sammen slår os selv oven i hovedet med, at vi ikke lever sundt nok, og er gode nok, spiser godt nok, meditere nok, beder nok, er spirituelle nok, er positive nok, giver nok af os selv til charity og Røde Kors (fill in the blank)…

I virkeligheden bliver jeg faktisk ret provokeret, for selvom det handler om en ændring i samfundet og hele måden at anskue verden, livet og døden på, så er det da totalt den gamle jagt på paradiset om igen. Livet her og nu er åh, så elendigt, at det eneste der holder os oppe er forventningen efterlivets frelse (i det her tilfælde – enlightenment – oplysning – frisættelse af sindets begrænsninger).

Den nye tid – er vel sådan set bare P A R A D I S i ny forklædning.

Drop det pis. Tænker jeg. Sorry, men altså. Jeg skal ikke være nogen bedre version af mig selv end jeg er. Jeg er lige præcis den rette mig, på det rette tidspunkt, på den rette vej.Og jeg gør lige præcis de rette ting. Solen vil aldrig nogensinde stå op i vest, lige meget hvor meget jeg anstrenger mig for at være et bedre menneske. Eller hvor meget DU anstrenger dig, for den sags skyld.

Jeg er færdig med at vente og tro at alting forandres… Jeg vælger livet her og nu.

Kommende kurser

Hverdagsshamanen 

Shamanens Vej - grundkursus

Urtevisdom - Tilbage til rødderne

Fik du set?



Tilmeld nyhedsbrev

Kategorier

6 kommentarer

Birgitte B

Dejligt at læse, at jeg ikke er alene med de tanker. Jeg gider heller ikke vente. Livet er lige nu! og jeg vil hellere finde fred med det og den version, jeg er nu, end at længes/stræbe efter noget, som der måske aldrig går i opfyldelse... 'Nu er Nu' mottoet har jeg set hos en profil jeg følger på IG og det giver egentlig meget god mening for mig pt. God torsdag :-) kram B
Læs mere
Læs mindre
Maria Lisette

Nu ér nu... ;-) Det er godt at huske på... Som jeg også bed mærke i, i gårsdagens afsnit af WD - der kommer aldrig nogen og redder os - this is it! Deal with it! ;-)
Læs mere
Læs mindre
Livsglimt

Jeg vælger også livet her og nu, med hud og hår og alt hvad der findes! Jeg kan sagtens følge dig i det du skriver, men samtidig tror jeg på, at paradiset findes og at vi er født med en evigheds-længsel i hjertet :-) KH Lisbet (Livsglimt)
Læs mere
Læs mindre
Maria Lisette

Jeg benægter ikke, at det kan være, at der findes andre dejlige steder, hvor vi er fri for fysiske behov. Men jeg nægter simpelthen at gå at vente på det med hænderne i skødet ;-)
Læs mere
Læs mindre
livsglimt

Helt enig!
Læs mere
Læs mindre
Nej tak til ”Lys og kærlighed”! | Hyldemors Have

[…] frygt for at gentage mig selv, så tror jeg ikke på paradiset, jeg tror ikke på, at vi kommer ”et bedre sted” hen. Dermed ikke sagt, at jeg ikke tror på […]
Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar