Septembers blodmåne - foto: B-Joe Johansen

Septembers blodmåne – foto: B-Joe Johansen

Længslen. Den uudtalte, som vi ikke kan sætte ord på, ikke beskrive, ikke udtale eller give form. Den længsel, som vi kun kan føle dybt i vores sjæls inderste. I hjertets rytme, den længsel der ånder i bjerget og synger i vinden. Dén længsel.

Den længsel er ægte og inderlig, og jeg kender den fra mit eget levede liv – og jeg møder den så ofte, når jeg taler med andre mennesker der ligesom jeg selv, søger efter “noget andet” end det vi får tilbudt på hylde 1, 2 og 3 i det efterhånden store spirituelle supermarked, hvor alle løsninger kan købes for (dyrt tjente) penge.

Ofte udspringer længslen af en følelse af at være hægtet af. At være ude af trit. Ude af balance, er der endda nogen der siger (nu har jeg en ting eller to at sige om balance, men det kan du læse mere om her). Out of sync, hvis det er nogle fra den yngre generation…

“Hvordan finder jeg ro”? “Hvordan finder jeg ind til det vigtige?” og ikke mindst “Hvordan finder jeg hjem til naturen?” Og netop i det sidste spørgsmål ligger løsenet. Ved at finde tilbage til JORD-tid. Til URTID.

Vores moderne hæsblæsende hverdagsliv, som er fyldt til bristepunktet med fuldtidsarbejde, den evige afhængighed af de sociale medier, der følger os overalt, selv på toilettet (I know it!). Madplaner, vasketøj, rødvinsmiddage, børn og ikke mindst de uanede mængder af skole/hjemsamtaler, legeaftaler, hente/bringe-troppetransporter, krydret med tårnhøje ambitioner om at nå til spinning, yoga, ultraløb og toppet med en gang mindfulness, for vi bliver jo nødt til at prøve at tage brodden af det evige liv i overlevelsestilstanden. Hvem sagde “flight or fight??”

Klart man er hægtet af. Det liv vi byder os selv, i jagten på “det gode liv” er horribelt. Jeg får åndenød ved bare at skrive det, velvidende at det på sin vis og på visse punkter, ligner mit eget.

For mig er løsningen at gå ud og at træde ind. Ind i urtiden som er uden ende og begyndelse. Et hjul så rundt som den gode jord vi hver dag betræder, måske endda uden at ænse den. Den jord der har støttet os hele livet og som vil gøre det, lige til vi forlader denne verden.

I urtiden gælder årstidens kraft. At følge hjulets højtider kan være det første håndgribelige skridt, som du kan tage for at ændre dit livssyn. Vi starter ved vintersolhverv, på årets korteste dag. Det nye års begyndelse. Det gamles afslutning. Ved forårsjævndøgn har nat og dag lige stor magt og vi mærker det i blodet, ikke kun i os selv, men i hele verden omkring os, at årstiden skifter. Safterne stiger… Vi fejrer frugtbarheden og livets begyndelse.

Så når vi til sommersolhverv, hvor vi fejrer den lange lyse dag, midtvejs i året. Det er en fest for solen og midsommeren, for alt det skønne der står i fuldt flor og for livet selv. Så nærmer vi os høsten og når til efterårsjævndøgn – som vi netop har fejret her i sidste uge. Det er blevet tid til at give tak for den velsignede høst, for de projekter vi har søsat i årets løb og som måske har givet godt udbytte. Igen er dag og nat lige lange, og det er tid til at byde mørket velkommen ind i vores hjerter og i vores hjem.

Mørket med al sin styrke. Sin ro og sin mystik. Nu bliver dagene kortere og kortere, og det bliver tid til at sidde stille og opleve “mørkningen” – en autentisk og oprindelig version af mere nymoderne meditationsteknikker.

Mørket kommer med al sit og giver os plads til at kunne se klarere. Men det skræmmer ikke. Det åbner sin kærlige favn og knuger os ind til sig. Lægger sine beskyttende vinger om os og lader os ånde og mærke roen.

Mørket giver os plads til at kunne se stjernerne og ikke mindst vores fantastiske gamle måne. Og lader os vende opmærksomheden mod verden omkring os. Når vi rent faktisk løfter blikket op fra den der smartphone og SER. Så kan vi sanse og opleve en magisk, rød blodmåne, som den smukke høstmåne der viste sig ganske tidligt i morges, derude mod vest.

Lad længslen føre dig ud mellem skovens stammer. Derude hvor de dybe skove kalder. Derude hvor roen er i jordens dybe hjerteslag. I græssets kærtegn og i regnens velsignede overflod. Giv dig selv lov til at slippe foden lidt fra speederen, til at trække vejret og træde ind i urtiden. Giv dig selv tid til at lære månens og stjernernes veje at kende og til at lytte til uglernes kalden. Derude i urtiden, står livet ikke stille, men der leves efter en helt anden rytme.

Livets rytme. Jeg byder dig at tage det første skridt…


Vil du vide mere om, hvordan du selv kan træde dybere og søge mere i de gamle naturnære traditioner, vil jeg anbefale dig at læse mere her på siden – se bl.a. også mine forskellige kurser HERVil du til bøgerne, skal du kigge nærmere på Annette Høsts bog “Jorden Synger – Naturens kraft og nordiske rødder” – se mere HER.