Kurser

På de shamanistiske kurser får du redskaber og viden der gør dig i stand til at skabe en mere meningsfuld hverdag med en daglig praksis og opmærksomhed mod naturens kraft og kredsløb. Du bliver introduceret til teknikker og viden om trommerejser, som en mulighed for at søge råd, healing og vejledning hos dine egne skytsånder og åndelige vejledere.

På urtekurserne lærer du desuden hvordan, at du kan få glæde af naturens og planternes kraft i din hverdag og gennem det arbejde styrke din sundhed og forståelse for naturens helbredende egenskaber. På den måde får du mulighed for at leve et mere harmonisk liv i overensstemmelse med den du er og din længsel efter at finde tilbage til naturens kraft.

“Jeg kan tage dig med ud i skoven og lærer dig om hjørnerne på verden. Jeg kan vise dig solens bane og hvordan træerne hvisker til hinanden. Jeg kan lære dig at mærke dine rødder og hvordan hvert skridt du træder på den gode jord, kan blive fuld af opmærksomhed og tillid.”

Kurser i 2018

Foredrag

Det er muligt at booke mig til forskellige foredrag om naturens kraft og den nordiske shamanisme.
Se forslag herunder:

I takt med urtiden

Foredraget “I takt med urtiden” handler om hvordan årstidernes gang viser dig vejen til et liv i større harmoni med dine længsler og drømme. Hør hvordan du ved at følge årshjulet kan finde tilbage til naturens kraft og et enklere liv, og hvad det kan betyde for et moderne menneske at spejle sig i og følge naturens eget kredsløb, for at opnå en større harmoni i vores liv og hverdag ved at få styrket forbindelsen til naturen – finde ”hjem”, falde til ro og være tilfredse.

Og på den måde kan vi komme nærmere opfyldelsen af ønsket om at leve i pagt med naturen i overensstemmelse med den – i vort samfunds kollektive længsel efter jorden – og det enkle liv. Maria vil give dig eksempler fra sit eget liv og give en mere generel introduktion til shamanisme og naturarbejde i dag.

Vølven og shamanen

En introduktion til nordisk shamanisme, vølven og shamankunsten i dag

Gå mørket i mødet

Mørket der svøber sig om os, når vi træder igennem vinterens port, er et ældgammelt ur-mørke. Det synger til vores sjæl, at det er tid til at gå langsomt. At det er tid til at hvile, lade op og restituere. Tid til at næres og styrkes. Men det fortæller også om skaberkraften, for mørket er myternes land. Mørke er det frugtbare ophav til livets begyndelse. Mørke er potentiale.  Og en fantastisk og nødvendig del af livets kredsløb.

Når vi kommer til årets mørke måneder, er vi i den industrialiserede verden vant til blot at tænde mere lys og fortsætte i samme tempo som før. Unaturligt og stridsomt for vores kroppe. Træder vi i stedet ud af lyskredsen og lytter til naturens visdom; ser træerne slippe deres blade og samle deres kraft i rødderne. Så bliver vi mere opmærkesomme på naturens eget væsen; den oprindelige kraft, og så fortæller solens lys og nattens mørke selv om behovet for at drosle ned. Om behovet for ro og for at styrke hver eneste lille celle i vores krop.

Maria Lisette Jacobsen fra Hyldemors Have vil denne aften fortælle om vintermørket og hvordan vi kan møde det som en ven og vejleder og vi ser på, hvordan vi ved at følge naturens gang, kan blive “genindsat” i det store kredsløb og skabe mere harmoni i vores levede liv.

Kontakt mig på maria@hyldemorshave.dk eller tlf: 23 95 05 43 for yderligere information!

Jeg tilbyder

  • Undervisning i shamanisme, naturarbejde og urtekundskab
  • Vejledning til din egen praksis (også via mail, telefon eller skype)
  • Foredrag om mit arbejde med naturens kraft
  • Ritualer og ceremonier tilpasset dit behov (navngivning, ynglingerite, bryllup eller overgange)

Kontakt mig yderligere information og priser

@: maria@hyldemorshave.dk
Tel: +45 23 95 05 43

Omtale

“Helt igennem fantastisk oplevelse på shamanistisk grundkursus. Maria Lisette er meget respektfuld og grundig og er et bundløst bæger af viden om naturen og dets vidundere… Tak for rejsen”
Maria Joy Pristed

“Sikke en rejse – stor oplevelse. Kan godt lide din både alvorlige, uhøjtidelige, ærlige og humoristiske måde at undervise på, du skaber en meget tillidsfuld atmosfære”
Stinne

Jeg har haft en fantastisk weekend og jeg har en følelse af, at tingene for første gang giver en mening og dermed en lettelse.”
Marie Park, efter grundkursus

“Tak for en rigtig god og lærerig dag. Det var virkelig veltilrettelagt, som at vandre et skridt ad gangen ind i mørkets favntag. I går gik jeg ud ved solnedgang og sad og ventede på mørket, som blidt kom mig i møde og slet ikke var farligt eller uhyggeligt. Tak for de første skridt og blide puf.”
Terese

“Du topper med din undervisning; du er et fantastisk autentisk, dygtigt og omsorgsfuldt menneske med en viden så stor, man bare har lyst til fortsat at gå på opdagelse i. Du deler ud af din viden på den skønneste måde. Du har om nogen styrket mig i min shamanistiske tro og formåen. Og jeg vender tilbage til dig igen og igen”
Pia Nissen Tylak – www.pianissentylak.dk

Læs flere anmeldelser her…