FullSizeRender

I morges kl. 5.48 trådte vi over tærsklen til det nye solår. Igår fejrede jeg vintersolhvervet både alene i skoven og sammen med gode venner i natten.

Turen i skoven var som altid, kraftfuld og stærk. Budskaberne kommer så tydeligt igennem, og jeg må atter forundres over den kæmpe ressource som er så tilgængelig, men som så mange har glemt.

For mig handlede skovens belæringerne i den grad om det personlige og det menneskelige ansvar. For et par dage siden læste jeg artiklen, med den lidt klichéramte titel “Vær den forandring, du ønsker at se i verden” af Signe Wenneberg og Mickey Gjerris, begge fra Etisk Råd.

Artiklen handler mest om “the state of the union” – om hvordan verden er ved at falde fra hinanden, og de eneste der kan redde den, er os selv. True that. Men det der ramte mig mest, var i artiklens sidste del, hvor forfatterne opfordrer “os” til at blive ved med at fortælle “den gode historie”.

Historierne om de valg vi træffer, der løfter os ud af forbrugsfælden. Om livet på landet, i byhaverne. På byttemarkedet. Der er brug for de gode historier. Dem der løfter og inspirerer os. Som små satellitter kan vi sende de gode historier ud fra vores egen kilde og måske forandre en andens verden.

Og her er de sociale medier et fantastisk redskab. Vi bruger dem alle 1000 gange om dagen. Lad os fylde dem med gode historier om valg der støtter vores verden. Der støtter og ændre den kollisionskurs vi på vej ad.

Igår læste jeg om en Instagram-brugers personlige hensigt med at forvandle de sociale medier til en social mission. Lad os gøre det! Lad os bruge værktøjet til at vise et andet liv end ‘den nye bil, den dyre ferie og forbrugsfesten’.

Ikke for at dunke hinanden oven i hovedet med “det rigtige liv”, men for at inspirere hinanden til at træffe valg der ikke føles som ofre, men som giver helhjertet mening for “en bedre verden”.

Og det var det skoven fortalte mig. Bliv ved med at fortælle dem de gode historier. Lær dem om naturens kraft og sidst, men ikke mindst viste Rådyr mig om alvoren i det hele. Om det personlige og menneskelige ansvar i at handle. Og som en af deltagerne ved aftenens solhvervsfejring igår understregede, så er ord ingenting værd, hvis ikke de følges op af handling.

Med det går jeg ind i det nye år. Kliché eller ej.

“Be the change, you wish to see in the world”