Årets eneste grundkursus i 2026
Vores ældste, spirituelle tradition og magiske håndværk
Shamanisme har været - og ér brugt verden over til helbredelse, problemløsning og til at opretholde balancen mellem mennesker og naturen.
På kurset bliver du indført i de grundlæggende shamanistiske principper og metoder, der er fælles for de fleste shamanistiske kulturer på jorden.
Også Norden har en gammel shamantradition. De fleste af os har, som mennesker, alle evnen til at praktisere shamanisme.
I cirklen deler vi vores oplevelser og lærer, hvordan vi kan forstå dem på shamanistisk vis. Vi vil se på etikken og ansvaret i shamanens arbejde og du vil lære, hvordan shamanistisk praksis kan bringe glæde og kraft til din egen hverdag.
Læs mere om shamanisme i Jonathan Horwitzs artikel Alt liv er forbundet eller her på siden.
Mysterie
Kernen i kurset er den shamanistiske rejse til åndernes verden. Der, i den anden virkelighed, kan du møde vores åndehjælpere og skytsånder og hente kraft og indsigt til dig selv og andre.

Natur
Gennem øvelser og cirkelarbejde forbinder vi os med Naturens åndelige side, og du bliver indført i det grundlæggende shamanistisk arbejde som kan bruges både til trommerejser og spirituelt arbejde i naturen.
Håndværk
Du vil lære, hvordan tromme, sang, dans og ritualets ramme kan hjælpe dig med at skifte til en ændret, shamanistisk bevidsthed så du kan gå på opdagelse i åndeverdenen.
Praktiske oplysninger
Det forventes deltagelse i hele kursets varighed, både af hensyn til kursets indhold og gruppens dynamik.
Grundkurset foregår indendørs for at skabe ro og fokuseret energi til det intensive kursusindhold.
Sted: Enderslev forsamlingshus, Lerskovvej 23, 4652 Hårlev
13. - 15. nov 2026, (fredag kl. 18-21, lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 9.30-17).
Forvent mellem 20-30 deltagere
Dørerne åbner 30 min før start.
Pris: 3900,- inkl. moms
(evt. i 11 månedlige rater á 365,-)
Vedr. venteliste: For optagelse på venteliste, betales 600 kr. Bliver der plads på ventelisten, modregnes de 600 kr. fra normalprisen. Bliver der ikke plads, kan beløbet tilbagebetales eller overflyttes til et kommende grundkursus. Ved overflytning bortfalder muligheden for tilbagebetaling.
At arbejde med kraft
Det shamanistiske arbejde med livskraft og den åndelige verden kan sætte store processer i gang.
For nogle kan mødet med kraften give dybe indsigter, skabe massiv forandring eller forløsning på meget kort tid - selv på et grundkursus, når timingen i livet er den rette.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at dette kursus er undervisning i shamanistisk praksis, metode og naturspiritualitet.
Det er ikke terapi eller individuel behandling. Deltagelse forudsætter, at man kan være til stede i cirklen, stå i sin egen proces og “bære sig selv” i en gruppesammenhæng.
Tidligere deltagere siger…
Maria Lisette Jacobsen
- Kendt fra DR2's "Hedningen, Heksen og Hyldemor"
- Over 20 års erfaring med nordisk shamanistisk arbejde
- En bred viden om praktisk, medicinsk og magisk arbejde med lægeplanter
- En dyb og solid jordforbindelse
- En ligefrem og ”nede-på-jorden” undervisningsform
- En baggrund inden for arkæologi samt nordisk tro og tradition
- Forfatter til bøgerne Blandt urter og elverfolk og Hyldemors Urtekalender (Muusmann forlag)
Maria Lisette Jacobsen har i en lang årrække assisteret Annette Høst (Scandinavian Center for Shamanic Studies) på hendes kurser.
Vil du læse mere om Maria og hendes arbejde, kan du besøge Hyldemors Have.
