Kurset begynder 31. maj 2024

For dig som mærker længslen efter...

✦ det dybe fællesskab
✦  At leve i takt med årstiderne
✦  en dybere relation til naturens magi
at forankre din spiritualitet i din hverdag
✦ En dygtig mentor der hjælper dig hele vejen
Køb nu Læs mere

Tidligere kursister udtaler:

Hyldemors Have

Kurset er gennemarbejdet, solidt og lavet til deltagerne. De forskellige formater fungerer godt, så alle kan være med på deres måde og tempo. Jeg har fået en daglig praksis og en fornemmelse af forbindelse til naturen, til ånderne. Det er meget enkelt og ligner på en måde det, jeg gjorde før, men nu føler jeg mig sikker, og jeg kender vejen tilbage, hvis jeg farer vild.

Karin von Daler Healing Arts, www.karinvondaler.com

Hyldemors Have

Det er bare et rigtig godt og grundigt kursusforløb. Og var lige, hvad jeg trængte til på flere planer. Så det har føltes solidt og godt at få værktøjer og begreber på plads, og det har vakt en stor nysgerrighed på den historiske forbundethed.

Deltager, 2022

Hyldemors Have

Jeg har nydt dine videoer som bærer præg af at du er et helt almindeligt menneske med begge ben på jorden. Det kan jeg godt li’. Nogle mennesker er så selvhøjtidelige i deres “fag” og tilgang til den anden virkelighed, at jeg står af. Og din humor er skøn….

Deltager, hold 3

Hyldemors Have

Hold nu op, tuuusind tak for et fantastisk kursusforløb. Jeg er så vild med din undervisning, dit jeg, dine energier og du er fantastisk til at videregive!

Hyldemors Have

Du er virkelig godt selskab og de forløb jeg har har haft med dig, har givet mig så meget mere styrke. Jeg er så taknemmelig for din hjælp ❤

Hyldemors Have

Det har været en skøn rejse du har taget os på ❤️ Jeg synes dette forløb ligger rigtig godt i forlængelse af grundkurset. Hvor vi på grundkursus lærte en masse i små og større grupper, er vi her sluppet løs på egen hånd - dog altid med en livline i dig og vores dejligt aktive facebookgruppe.

Hyldemors Have

Din formidlingsevne for noget, der ikke er umiddelbart, er helt i TOP. Jeg sugede til mig af din viden/video’er mm. og min lille verden ses nu fra et sted med større samhøringhed med naturen og dens fænomenale kræfter.

Hyldemors Have

Tusen takk for dette, fine, flotte og nydelige kurset, som veileder en inn i kraften i hverdagen, kraften som alltid er der, men som man ikke alltid legger merke til. Dette kurset har gitt meg så mange fine verktøy til å kunne bevare forbindelsen. Tusen, tusen takk. Jeg kommer til å gå tilbake til modulene igjen og igjen.

Hyldemors Have

Du og din viden har virkelig givet mig så meget, og jeg er endnu mere vild efter at komme ud i naturen, skabe og holde kontakten med mine åndefæller og ikke mindst min egen sjæl. Det har været fantastisk at få genåbnet verden, selv i disse tider hvor der ikke altid er så mange åbninger.

Hyldemors Have

Tak for de mange gode inspirationer og især tak til din meget fleksible og pragmatiske tilgang til shamanismens praksis, Maria, som jeg synes virkelig godt om og gerne vil læne mig ind i.

Hyldemors Have

Stor tak til dig for i mine øjne, en helt fantastisk måde at formidle undervisningen på. Jeg har fået en stor værktøjskasse og er kommet længere end jeg havde turde håbe på.

Hyldemors Have

Jeg er mega fan af det her online forløb! Jeg er positivt overrasket over, hvad man kan lære på denne måde! Og bonus er, at man har den Facebook-gruppe hvor man kan dele viden og erfaring og altid spørge dig om noget. Det kan virkelig anbefales. Og jeg har lært at lave en rasle og en medicinpose! Jeg anede ikke jeg var i stand til det 😂 Et spændende og meget givende forløb.

Hyldemors Have

Min spiritualitet har taget en drejning i retning af animisme og jeg har lagt ture i naturen ind som min prioriterede praksis hver dag. I min klinik har jeg klienter som er super sensitive mennesker. Jeg har nu fået nogle værktøjer på kurset til at få dem ned i kroppen og tæt på jorden, så de igen føler samhørighed med det jordiske liv de nu engang lever og deres fysiske omgivelser. Så min vej herfra hvor jeg står nu med den lærdom jeg har taget med mig går i retning af at studere emnet livskraft meget mere, så jeg endnu bedre kan rådgive klienter fremadrettet.

www.Joanhelle.dk (medieskab og healing) og www.Joan-joergensen.dk

Hyldemors Have

Tusinde tak for dette fantastiske kursus. Jeg har været fuld ud tilfreds og har lært fantastisk meget. Jeg er kommet til en ro og forståelse for den vej jeg skulle havde gået da jeg var ung, men der fulgte man med strømmen. Det er aldrig for sent at lære, og jeg har fået en klarhed og glæde mellem mig og naturen og mine skytsånder, åndefæller, plante og træ.

Deltager, 2023

Om kurset


Kender du følelsen
af at vende hjem fra et kursus eller inderligt cirkelarbejde og “flyve højt” på dybe indsigter og store oplevelser, men så melder hverdagen sig og lyden af trommens kraft træder i baggrunden og blander sig med støjen fra køen på motorvejen, indkøbslisterne og alle livets udfordringer?

Du er ikke alene og mange oplever de samme kvaler og stiller sig selv det gyldne spørgsmål: “Hvordan bevarer jeg kraften i hverdagen?” Og netop det emne danner rammen for kurset Hverdagsshamanen – Online.

🍂Nordisk naturspiritualitet
🕯Ritualer til din hverdag
🐾Kraftdyr og åndefæller
🔆Årshjulets højtider

Alt dette lærer du om på Hverdagsshamanen - online! Og det hele foregår i dit eget tempo...

Gennem kurset i shamanistisk, naturspirituel praksis, som giver dig unik mulighed for at arbejde i dybden med dine egne problemstillinger samtidigt med at du tilegner dig nye færdigheder, hjælper jeg dig med at etablere daglige ritualer der binder det hele sammen.

Du lærer at at forholde dig til naturens kredsløb; årshjulet og finde vejen tilbage til et liv i stærkere forbindelse til den kraft der synger i vinden og ånder i bjerget.

Målet er at kunne rodfæste budskaberne og bevare kraften fra rejserne, så du kan gøre den mere anvendelig i din hverdag og styrke forbindelse til dine skytsånder.

På kurset, som henvender sig til både “grønne” og garvede shamanlærlinge, træner vi det gode håndværk; at styrke forbindelsen til åndefællerne og den anden verden. Vi vil arbejde med de praktiske spørgsmål omkring det at gøre shamanismen til en naturlig del af vores almindelige liv. 

Pris 3900 kr. inkl. moms

(Kan betales over 10 rater á 399 kr.)

BOOK HER


Kurset indeholder fire omfattende moduler

Det shamanistiske verdenssyn

Det første modul handler om forskellige perspektiver på det shamanistiske / animistiske verdenssyn med udgangspunkt i den nordisk-inspirerede shamanisme. Vores kollektive længsel efter jorden. Hvordan lever vi et liv i forbindelse? Og hvad betyder det, at alting er forbundet?

Den shamanistiske værktøjskasse

I dette modul kigger vi på alt det "udstyr" (trommer, rasler og sang) som vi bruger i det daglige eller til ritualer. Fordelene ved at lave dem selv og indvie dem for et stærkere samarbejde.
Du lærer om røgelse og de ydre rammer der gør en shamanistisk praksis mulig. 

Det shamanistiske naturarbejde

Du får mulighed for at prøve kræfter med rådslagninger og varselstagning i skoven, for også at kunne inddrage naturarbejdet i din praksis, f.eks. som forberedelse til en udesidning eller hvis det er vanskeligt for dig at foretage trommerejser.

Din shamanistiske praksis

Hvad er en hverdag med shamanisme? Dine egne ritualer og den daglige "forbindelse" til ånderne.
Vi arbejder naturhøjtidernes betydning og fejring, og hvordan dét at følge sol og månes rejse over himlen kan give os en større følelse af forbindelse til naturen og en indre ro.

Kursets opbygning - fællesskab og læring

Onlinekurset med personlige og nærværende cirkelmøder og over 30 overskuelige og enkle instruktionsvideoer vil give dig mulighed for at træne din shamanistiske bevidsthed og ikke mindst - opmærksomhed, også udenfor de fysiske cirkler.

Til hvert modul hører også et opgaveark med et sæt opgaver, som du skal løse fra gang til gang. Opgaverne består af både trommerejser, varselstagninger og refleksioner samt flere forslag til praktiske øvelser.

Ca. hver 3. uge mødes vi "i cirklen" på Zoom (med eller uden kamera alt efter hvad du ønsker), og her har du sammen med de andre deltagere mulighed for få min sparring og dele dine oplevelser. 

Zoom-mødet vil forhåbentligt kunne imødekomme det store ønske, som mange har for at mødes og arbejde med shamanisme sammen, på tværs af landsdele.

Vi har desuden en lukket facebookgruppe, kun for deltagere på dette kursus, hvor du kan stille spørgsmål og få vejledning udenfor vores mødetidspunkter.

Kurset et velegnet som det næste skridt på vejen efter grundkurset og eller til dig, der trænger til at puste liv i din shamanistiske praksis.

Men kurset er også til dig der blot mærker det stærke kald mod jordens visdom, men som ikke tidligere har arbejdet shamanistisk. Undervejs er der masser af instruktioner der hjælper dig i gang på din rejse - blot skal du holde dig for øje, at jo mere erfaring du har på forhånd, jo dybere vil du have mulighed for at arbejde.

Som med alt andet spirituelt arbejde vil man have forskelligt udbytte ud fra ens nuværende ståsted.

Praktiske oplysninger

PRIS: 3900 kr. inkl. moms 
(evt. som 10 rater á 399 kr.)

I alt 4 moduler som frigives hver 3. uge, samlet varighed er ca. 15 uger.
4 zoom-cirkelmøder:
Tirsdage (og en enkelt mandag) fra kl. 20-21
og er følgende: 11/6, 2/7, 5/8 og 27/8

Mødet optages og kan genses, hvis du ikke kan deltage på dagen.

Kurset starter 31. maj 2024, hvor 1. modul er tilgængeligt.


Hyldemors_Have_0924.jpg


Baggrunden for kurset

I foråret 2020 da corona lukkede Danmark ned, havde jeg et behov for at blive ved med at undervise og dele min viden med folk, selvom vi ikke længere kunne mødes til fysiske kurser.

Jeg begyndte derfor at optage en række videoer om "hverdagsshamanisme", som i høj grad udsprang af et ønske fra nogle af de kursister, som bl.a. ikke kunne deltage i min fysiske udgave af dette kursus.

Det blev til 12 gratis videoer, som kan ses på min youtube-kanal, men som også er inkluderet i dette kursus. Derudover har jeg tilføjet en del videoer som kun findes her på kurset og som udbygger indholdet. Desuden er hvert modul indledt med et introduktion til de fire emner; Verdenssyn, Værktøjskasse, Naturarbejde og Praksis.

Du har efter forløbet ubegrænset adgang til materialet og får supervision på dine opgaver og øvelser i vores lukkede facebookgruppe i ca. 12 uger. 

Har du spørgsmål? SKRIV TIL MIG HER
Men læs lige FAQ herunder først!

F A Q

Typiske spørgsmål:

Hvor omfattende er modulerne?

Det er meget forskelligt, hvor megen tid deltagerne lægger de enkelte moduler. Det er forskellige grader af interaktion, men de er tilpasset således, at de kan udføres på 14 dage.

Jeg har ikke prøvet et onlinekursus før - er der svært?

Onlineforløb giver dig større frihed til at tage kurset, når du har tid. Du kan lave opgaverne i fred og ro hjemme hos dig selv. Du modtager en samlet ”pakke” via mail hvor der medfølger instruktioner. Kurset er heller ikke til dig, der har meget svært ved teknologi – der bruges simple undervisningsmetoder, men afspilning og download kræver basale færdigheder inden for IT.

Hvad hvis jeg ikke når at løse opgaverne på 3 uger?

Det betyder ingenting. Du kan lave modulerne i det tempo du ønsker. Jeg anbefaler dog at tage modulerne i den rækkefølge de udkommer (1-4).

Jeg er ikke på Facebook?

Du kan sagtens være med på kurset, selvom du ikke har en facebookprofil. Du har i så fald bare ikke mulighed for erfaringsudveksling samt at stille mig spørgsmål til opgaverne. Det er muligt at lave en forholdsvis anonym profil på Facebook og jeg anbefaler, at du deltager i den lukkede gruppe for at få mest ud af forløbet.

Kræver det nogen forudsætninger at deltage?

Kurset anbefales til folk med en smule  erfaring fra tidligere spirituelt arbejde, men der er masser af uddybende instruktionsvideoer der lærer dig det basale.

Kan deltagelse i forløbet bruges som et grundkursus til at tage videregående kurser hos dig?

Nej desværre. Onlineforløbet er et særskilt produkt, der ikke har noget at gøre med de fysiske kurser.

Gives der rabat til studerende eller pensionister?

Nej. Men der er mulighed for at dele betalingen af forløbet op i 6 rater.

Hvornår starter min ratebetaling?

Hvis du vælger ratebetaling, bliver første rate trukket den dag du bestiller kurset og de efterfølgende fem rater, trækkes med en måneds mellemrum.

Om underviseren

  • 20 års erfaring med nordisk shamanistisk arbejde
  • En dyb og solid jordforbindelse
  • En ligefrem og ”nede-på-jorden” undervisningsform
  • En baggrund inden for arkæologi samt nordisk tro og tradition

Maria Lisette Jacobsen er kendt fra DR2's dokumentarserie Hedningen, Heksen og Hyldemor
og forfatter til bogen Blandt urter og elverfolk

Vil du læse mere om Maria og hendes arbejde, kan du besøge Hyldemors Have.


Skærmbillede 2023-06-19 kl. 15.28.53 kopi