Trolddomsurter og lægeplanter

Drømmer du om at vide mere om de gamle, magiske planter?

Eller er du klar til at tage det næste skridt i din plantedannelse og gå i lære hos planterne selv?


Hjerl Hede lægger sjæl og husrum – og ikke mindst fortryllende omgivelser til, nå jeg igen holder urtekursus for køkkenhekse, shamanlærlinge, troldfolk og andre der længes efter at komme tilbage til rødderne!

De lægende og styrkende planter har været en del af de vise folks, de helliges og de troldkyndiges skatkiste siden tidernes morgen. Omgangen med vores grønne plantefæller er stærk køkkenmagi som alle kan lære, men det kræver kundskab og viden.

Med det smukke frilandsmuseum som bagtæppe går vi sammen ad den sti der gennem tiden er trådt af urtekloge mænd og koner, og vi kommer til at bruge en hel weekend sammen i planternes verden.

På kurset vil du få mulighed for at påbegynde dit lærlingeforhold til urterne samt blive introduceret til den praktiske tilgang der danner grundlag for al god urtelære og som gør det muligt for dig fortsætte din rejse derhjemme.


Med den troldkyndiges øjne

Formålet med kurset er, at vi i lyset af traditionen vil udforske planternes magiske inderside og lære at gå til arbejdet med et animistisk blik på den ældgamle visdom vi finder på den urtekyndiges vej. Men intet magisk arbejde kan gøres uden et godt forarbejde, så derfor er kursets indhold en vekslen mellem håndværk og magi.

Høst, tørring og opbevaring

Dine egne oplevelser med planterne sætter vi sammen med erfaring og opskrifter fra de urtekyndiges vidensbank. Du lærer bl.a. om samling, tørring, fremstilling af røgelse, infusioner, tinkturer og om urten som magisk partner og åndefælle, herunder respektfuld omgang med de gamle trolddomsurter.

At tale med planterne

Vi skal arbejde med urternes visdom og kraft både i kredsen og i vildnisset, i skoven og på overdrevet. Som ved alt andet shamanistisk arbejde kommer dagene til at handle om dialog og kommunikation. At møde plantens ånd og skabe nye “fælle-skaber”.

Praktiske oplysninger

Workshoppen kræver ingen forkundskaber.

Det forventes deltagelse i hele kursets varighed af hensyn til kursets indhold og gruppens dynamik.

Sted: Hjerl Hede, Hjerlhedevej 14, 7830 Vinderup, www.hjerlhede.dk

28. - 30. maj 2021, fredag kl. 16 - søndag kl. 17

Pris: 4200,- inkl. moms (evt. i 6 månedlige rater á 700,-)

Der er i prisen inkluderet kost og logi i Hjerl Hedes charmerende omgivelser.

Vedr. venteliste: For optagelse på venteliste, betales 600 kr. Bliver der plads på ventelisten, modregnes de 600 kr. fra normalprisen. Bliver der ikke plads, kan beløbet tilbagebetales eller overflyttes til et kommende grundkursus. Ved overflytning bortfalder muligheden for tilbagebetaling.

Om underviseren
Maria "Hyldemor" Jacobsen

  • 18 års erfaring med nordisk shamanistisk arbejde
  • En bred viden om praktisk, medicinsk og magisk arbejde med lægeplanter
  • En dyb og solid jordforbindelse
  • En ligefrem og ”nede-på-jorden” undervisningsform
  • En baggrund inden for arkæologi samt nordisk tro og tradition

Vil du læse mere om Maria og hendes arbejde, kan du besøge Hyldemors Have.

Hyldemors_Have_0319-kopi