Hverdagshamanen - Online

Din hjælp til at bevare kraften i hverdagen - hjemme hos dig selv

Kender du følelsen af at vende hjem fra et kursus og “flyve højt” på dybe indsigter og store oplevelser, men så melder hverdagen sig og lyden af trommens kraft træder i baggrunden og blander sig med støjen fra køen på motorvejen, indkøbslisterne og alle livets udfordringer?

Du er ikke alene og mange oplever de samme kvaler og stiller sig selv det gyldne spørgsmål: “Hvordan bevarer jeg kraften i hverdagen?” Og netop det emne danner rammen for kurset Hverdagsshamanen – Online.

På kurset, som henvender sig til både “grønne” og garvede shamanlærlinge, træner vi det gode håndværk; at styrke forbindelsen til åndefællerne og den anden verden. Vi vil arbejde med de praktiske spørgsmål omkring det at gøre shamanismen til en naturlig del af vores almindelige liv. 

Gennem kurset hjælper jeg dig med at etablere daglige ritualer og forholde dig til naturens kredsløb, årshjulet og finde vejen tilbage til et liv i stærkere forbindelse til den kraft der synger i vinden og ånder i bjerget.

Målet er at kunne rodfæste budskaberne og bevare kraften fra rejserne, så du kan gøre den mere anvendelig i din hverdag og styrke forbindelse til dine skytsånder.

Hør mere i videoen herunder, hvor jeg fortæller om kurset...

Se videoen hvor jeg fortæller om kurset ⬆️
Har du spørgsmål? SKRIV TIL MIG HER

Kursets opbygning - fællesskab og læring

Onlinekurset med over 20 forskellige instruktionsvideoer vil give dig mulighed for at træne din shamanistiske bevidsthed og ikke mindst - opmærksomhed, også udenfor de fysiske cirkler, som netop nu er svære at samle.

Til hvert modul hører også et opgaveark med et sæt opgaver, som du skal løse fra gang til gang. Opgaverne består af både trommerejser, varselstagninger og refleksioner samt flere forslag til praktiske øvelser.

Hver 14. dag mødes vi "i cirklen" på Zoom (med eller uden kamera alt efter hvad du ønsker), og her har du sammen med de andre deltagere mulighed for få min sparring og dele dine oplevelser. 

Zoom-mødet vil forhåbentligt kunne imødekomme det store ønske, som mange har for at mødes og arbejde med shamanisme sammen, men som er svært netop nu.

Vi har desuden en lukket facebookgruppe, kun for deltagere på dette kursus, hvor du kan stille spørgsmål og få vejledning udenfor vores mødetidspunkter.

Kurset et velegnet som det næste skridt på vejen efter grundkurset og eller til dig, der trænger til at puste liv i din shamanistiske praksis.

Bemærk: Der er tale om et videregående kursus
- og for deltagelse anbefaler jeg, at du har erfaring med shamanistisk arbejde!
(kontakt info@hyldemorshave.dk ved spørgsmål).

 

Kurset indeholder fire omfattende moduler

Det shamanistiske verdenssyn

Det første modul handler om forskellige perspektiver på det shamanistiske / animistiske verdenssyn med udgangspunkt i den nordisk-inspirerede shamanisme. Vores kollektive længsel efter jorden.Hvordan lever vi et liv i forbindelse? Og hvad betyder det, at alting er forbundet?

Den shamanistiske værktøjskasse

I dette modul kigger vi på alt det "udstyr" (trommer, rasler og sang) som vi bruger i det daglige eller til ritualer. Fordelene ved at lave dem selv og indvie dem for et stærkere samarbejde.
Du lærer om røgelse og de ydre rammer der gør en shamanistisk praksis mulig. 

Det shamanistiske naturarbejde

Du får mulighed for at prøve kræfter med rådslagninger og varselstagning i skoven, for også at kunne inddrage naturarbejdet i din praksis, f.eks. som forberedelse til en udesidning eller hvis det er vanskeligt for dig at foretage trommerejser.

Din shamanistiske praksis

Hvad er en hverdag med shamanisme? Dine egne ritualer og den daglige "forbindelse" til ånderne.
Vi arbejder naturhøjtidernes betydning og fejring, og hvordan dét at følge sol og månes rejse over himlen kan give os en større følelse af forbindelse til naturen og en indre ro.

  • Hyldemors Have

    “Hold nu op, tuuusind tak for et fantastisk kursusforløb. Jeg er så vild med din undervisning, dit jeg, dine energier og du er fantastisk til at videregive!”

  • Hyldemors Have

    “Du er virkelig godt selskab og de forløb jeg har har haft med dig, har givet mig så meget mere styrke. Jeg er så taknemmelig for din hjælp ❤”

  • Hyldemors Have

    “Det har været en skøn rejse du har taget os på ❤️ Jeg synes dette forløb ligger rigtig godt i forlængelse af grundkurset. Hvor vi på grundkursus lærte en masse i små og større grupper, er vi her sluppet løs på egen hånd - dog altid med en livline i dig og vores dejligt aktive facebookgruppe.”

  • Hyldemors Have

    “Tusind tak for en fantastisk rejse... Det har været præcis det jeg havde brug for lige nu.”

  • Hyldemors Have

    “Din formidlingsevne for noget, der ikke er umiddelbart, er helt i TOP. Jeg sugede til mig af din viden/video’er mm. og min lille verden ses nu fra et sted med større samhøringhed med naturen og dens fænomenale kræfter.”

    Benedicte Stokkeby Koch

  • Hyldemors Have

    “Tusen takk for dette, fine, flotte og nydelige kurset, som veileder en inn i kraften i hverdagen, kraften som alltid er der, men som man ikke alltid legger merke til. Dette kurset har gitt meg så mange fine verktøy til å kunne bevare forbindelsen. Tusen, tusen takk. Jeg kommer til å gå tilbake til modulene igjen og igjen.”

Baggrunden for kurset

I foråret 2020 da corona lukkede Danmark ned, havde jeg et behov for at blive ved med at undervise og dele min viden med folk, selvom vi ikke længere kunne mødes til fysiske kurser.

Jeg begyndte derfor at optage en række videoer om "hverdagsshamanisme", som i høj grad udsprang af et ønske fra nogle af de kursister, som bl.a. ikke kunne deltage i min fysiske udgave af dette kursus.

Det blev til 12 gratis videoer, som kan ses på min youtube-kanal, men som også er inkluderet i dette kursus. Derudover har jeg tilføjet en del videoer som kun findes her på kurset og som udbygger indholdet. Desuden er hvert modul indledt med et introduktion til de fire emner; Verdenssyn, Værktøjskasse, Naturarbejde og Praksis.

Du har efter forløbet ubegrænset adgang til materialet og får supervision på dine opgaver og øvelser i vores lukkede facebookgruppe i ca. 10 uger.


Hyldemors_Have_0924.jpg


Praktiske oplysninger

Normalpris: 3000 kr. (inkl. moms)

INTRODUKTIONSPRIS: 2500 kr. (evt. som 7 rater á 357,50 kr.)

I alt 4 moduler som frigives hver 14. dag, samlet varighed er ca. 10 uger.

Kurset starter 2. januar, hvor 1. modul er tilgængeligt.

F A Q

Typiske spørgsmål:

Hvor omfattende er modulerne?

Det er meget forskelligt, hvor megen tid deltagerne lægger de enkelte moduler. Det er forskellige grader af interaktion, men de er tilpasset således, at de kan udføres på 14 dage.

Jeg har ikke prøvet et onlinekursus før - er der svært?

Onlineforløb giver dig større frihed til at tage kurset, når du har tid. Du kan lave opgaverne i fred og ro hjemme hos dig selv. Du modtager en samlet ”pakke” via mail hvor der medfølger instruktioner. Kurset er heller ikke til dig, der har meget svært ved teknologi – der bruges simple undervisningsmetoder, men afspilning og download kræver basale færdigheder inden for IT.

Hvad hvis jeg ikke når at løse opgaverne på 14 dage?

Det betyder ingenting. Du kan lave modulerne i det tempo du ønsker. Jeg anbefaler dog at tage modulerne i den rækkefølge de udkommer (1-4).

Jeg er ikke på Facebook?

Du kan sagtens være med på kurset, selvom du ikke har en facebookprofil. Du har i så fald bare ikke mulighed for erfaringsudveksling samt at stille mig spørgsmål til opgaverne. Det er muligt at lave en forholdsvis anonym profil på Facebook og jeg anbefaler, at du deltager i den lukkede gruppe for at få mest ud af forløbet.

Kræver det nogen forudsætninger at deltage?

Kurset forudsætter et vist kendskab til de shamanistiske metoder, herunder tromme-/sjælerejser, arbejdet med ånder/spirits og egner sig derfor ikke til dig, der ikke har arbejdet shamanistisk tidligere.

Kan deltagelse i forløbet bruges som et grundkursus til at tage videregående kurser hos dig?

Nej desværre. Onlineforløbet er et særskilt produkt, der ikke har noget at gøre med de fysiske kurser.

Gives der rabat til studerende eller pensionister?

Nej. Men der er mulighed for at dele betalingen af forløbet op i 4 rater.

Hvornår starter min ratebetaling?

Hvis du vælger ratebetaling, bliver første rate trukket den dag du bestiller kurset og de efterfølgende tre rater, trækkes med en måneds mellem rum.

Om underviseren

  • 18 års erfaring med nordisk shamanistisk arbejde
  • En dyb og solid jordforbindelse
  • En ligefrem og ”nede-på-jorden” undervisningsform
  • En baggrund inden for arkæologi samt nordisk tro og tradition

Maria Lisette Jacobsen har i en lang årrække assisteret Annette Høst (Scandinavian Center for Shamanic Studies – www.shaman-center.dk) på hendes kurser. 

Vil du læse mere om Maria og hendes arbejde, kan du besøge Hyldemors Have.


Hyldemors_Have_0319-kopi