Kulsukker – Alt med måde

Kulsukker – Alt med måde

Symphytum. At sammenføje. Hele. Bringe sammen. Det er dét kulsukker kan. En mirakelmager i planteform. Kulsukkerplanten er en af de fem planter, som jeg roterer mellem i mine daglige urteinfusioner. Den har en lang medicinsk historie bag sig, hvor især roden (der er sort som kul, fra hvilken den har sit navn) har været brugt til heling af brækkede knogler og forvredne led. Udvortes kan den bruges som kompres, omslag og salver.

Indvortes er den en fantastisk heler, når det kommer til at styrke alt hvad der har med led og sener at gøre. Den indeholder allantoin der fremme celleproduktion af nye celler og hjælper til med at holde brusk og knogler stærke og fleksible. Et højt indhold af tanniner og planteslim lader den udfører mirakler, når det kommer til heling af brud, forvridninger, sår og rifter.

BRUG KUN BLADE OG STÆNGLER INDVORTES – ALDRIG ROD!

Den støtter fordøjelsessystemet og sikrer udskillelse af vores ”affaldsprodukter”. Den er kendt for at styrke luftrør og lungevæv og indeholder mange andre gavnlige stoffer, der er med til at holde min hud blød og hovedbund sund. Desuden styrker kulsukker de hjerneceller der sikrer vores korttidshukommelse (så kan du bedre huske alt det, du nu skal lære)!

Plantedelene indeholder desuden folinsyre, vitaminer og sporstoffer – alle de mineraler vi har brug for at kunne trives som sunde mennesker med et harmonisk immun- og hormonsystem, og sidstnævnte nyder især godt af plantens indhold af steroide saponiner der stimulerer fertiliteten.

Kulsukkeren er dog i de sidste 40 år blev offer for en vis hetz, og derfor er der forbehold, som vi må være opmærksomme på. Og det er med udspring i disse forbehold, at jeg ofte får ganske mange spørgsmål.

Derfor har jeg skrevet alt det sammen, som jeg ved om kulsukkerplanten – og herfra må du gøre dig dine egne erfaringer og selv tage beslutningen om hvor vidt, du og kulsukker skal slå pjalterne sammen og indlede et godt arbejdsfællesskab til fordel for din sundhed!

FØRST. Når vi taler om kulsukker, er det vigtigt at vi skelner mellem de forskellige sorter. Den mest almindelige, i vores egne, vildtgroende sort er ”lægekulsukker” (Symphytum officinale), den anden typiske sort er ”ru kulsukker” (Symphytum asperum), den sidste jeg her vil nævne, er den vi bruger til infusion; ”russisk kulsukker”, også kendt som “foderkulsukker” (Symphytum x uplandicum) som en hybrid; en krydsning mellem S. officinale og S. asperum.

Og hvorfor er det vigtigt?

I den almindelige lægekulsukker indeholder hele planten et højere indhold af pyrrolizidine alkaloider (aktive kvælstofholdige, basisk virkende stoffer) som kan være skadelige for leveren.  Foderkulsukkeren indeholder et lavere indhold af disse alkaloider i sine blade og stængler. For at være på den sikre side bruger jeg derfor ALDRIG kulsukkerrod indvortes, kun stængler og blade!

Ikke alle alkaloider er af det onde. Alkaloider er ofte de stoffer vi udtrækker, når vi f.eks. laver medicinske tinkturer. Af nyttige alkaloider kan nævnes kinin, morfin, kodein, atropin, stryknin eller koffein. Alle sammen stærke plantekræfter der skal omgås med respekt.

Men de pyrrolizidine alkaloider i kulsukkeren gør ikke noget godt for os og dem skal vi derfor undgå indvortes. Det er også disse alkaloider der får sundhedsmyndigheder rundt om i verden til at bandlyse kulsukker til indvortes brug. Men hvordan er det kommet så vidt?

Der er primært to ældre videnskabelige studier der ligger til grund for dette:

Den første undersøgelse beskæftigede sig med ‘Carcinogenic activity of symphytum officinale’ (kræftfremkaldende egenskaber af S. officinale) af Hirono, Mori og Hago i 1978 fra Japan. Kulsukkerblade og -rødder blev findelt og tilføjet til kosten for 4-6 uger gamle rotteunger.  Blade blev tilføjet til 8-33 % af deres kost og rødder til 1-8 % i mellem 179 og 600 dage.

Alle forsøgsgrupper viste en stigning af udvikling af svulster i leveren. 96 % af svulster blev opdaget og 96 % var godartede, hvilket vil sige, at de IKKE var cancer. Der blev efterfølgende rejst kritik af det høje indhold af kulsukker, som rotterne havde fået at spise, hvilket ville være langt over den normale ”medicinske” dosis for mennesker.

Den anden undersøgelse undersøgte ‘The Structure and toxicity of the alkaloids of Russian comfrey (S. x uplandicum nyman) a medicinal herb and item of human diet’ (Struktur og toksicitet af alkaloiderne i russisk kulsukker, en medicin- og spiseplante) af Dr. C. Culvenor, et al, Australia, 1980′. Rotteunger blev injiceret med pyrrolizidine alkaloider udtrukket af foderkulsukker (S. x uplandicum). Der kunne registreres leverskader ved høje doser.

Resultaterne blev kritiseret og det blev påpeget, at der er en meget stor forskel på at indtage hele planten med alle dens aktive stoffer og på at isolere og udskille et enkelt aktivt giftstof, som herefter blev injiceret.  Desuden var mængden på det injicerede stof langt højere end det vil kunne opnås ved almindeligt fødeindtag.

Det vigtige citat af den anderkendte tyske læge og forsker Dr. Hans-Rudolp Weiss bør man også tage med i sine overvejelser, inden man kaster guld på gaden: “Modern methods of chemical analysis are now so sophisticated, working in nano units (l0 to the 9th power), that harmful substances will be found almost anywhere, with the result that we feel constantly threatened.”

Det har ikke været muligt for mig at finde studier der tager hele planten med i deres forsøg, og derfor må vi basere vores vurdering af planten på førstehåndserfaringer med folk der har arbejdet med kulsukkerplanten som infusion ugentligt over mange år. F.eks. den amerikanske urtekyndige Susun Weed – læs her hvad hun siger om kulsukker: ”Comfrey”

Kulsukker

Foderkulsukker i min egen have

Hvad skal man så mene om det hele?

Jeg synes personligt, at man skal lave sin egen grundige research. Jeg har her prøvet at liste op, hvad jeg selv har fundet frem til gennem de sidste par år. Som alt andet vejer det tungest for mig, at kulsukker og dens gode egenskaber indgår som en del af en bred varieret kost fra alle plante- og dyreriger. ”Alt med måde” er et godt gammel udtryk som også passer fint ind her.

Alle planter består af et hav af aktive komponenter som i en skøn synergi videregiver alle deres egenskaber og ofte udlignes mindre ønskværdige evner, når de indtages med hele plantens ånd og væsen og alle de aktive stoffer og ikke som isolerede elementer i en petriskål. At bedømme en plante ud fra et enkelt stof, svarer til at bedømme et menneske ud fra et enkelt karaktertræk.

Når det kommer til plantekraft og –medicin er vi nødt til at tage alle dele med i overvejelserne og især delenes forskelle indvirkning på hinanden. F.eks. vil kulsukkers indhold af allantoin, calciumsalte og mukopolysakkarider (sukkermolekyler) formentlig være med til at neutralisere de pyrrolizidine alkaloiders skadelige egenskaber. Men det kræver så, at disse er tilstede, hvilket de selvfølgelig er, hvis vi bruger planten som infusion – og ikke ved en injektion af det enkelte stof. Det må vi holde op mod hinanden, når vi vurderer videnskabelige resultater mod reel plantebrug.

Personligt drikker jeg i gennemsnit 2 l kulsukkerinfusion om ugen. Jeg har gennem et halvt år (af en anden årsag) fået taget blodprøver hver måned, som har fremvist fine levertal. Og det efter at have indtaget henved 3 kg kulsukker i løbet af de sidste 2½ år.

I min have dyrker jeg min egen foderkulsukker (som jeg har købt hjem som plante via www.urtegartneriet.dk). Den er som oftest højere end lægekulsukker (som regel omkring en meter eller mere) og har lille/blå blomster i modsætning til lægekulsukker, der som oftest (men ikke altid) er knæhøj med hvidgule blomster. De pyrrolizidine alkaloider er meget lave i bladene og højere i rødderne, og desuden daler koncentrationen jo længere man kommer hen på vækstsæsonen. Brug alligevel kun sorter du er sikker på ophavet af!

Jeg kan dog ikke dyrke al den kulsukker, som jeg bruger, så jeg køber ind via min faste leverandør The Organic Herb Trading i England. Der ligger udfordringen dog i, at de kun sælger ”Comfrey spp.” (som betyder at det er forskellige sorter – ifølge dem selv roteres der på deres plantemarker mellem S. officinale og S. x uplandicum).

DERFOR – søger jeg stadig efter den ”perfekte” leverandør. Jeg ved, at der dyrkes S. x uplandicum i Bulgarien, og at det forhandles i USA f.eks. via Mountain Rose Herbs (i skrivende stund er der udsolgt indtil næste høst).

Så mens vi venter køber jeg selv ”Comfrey spp.” fra Organic Herb Trading og har det helt OK i maven med det. Fremadrettet håber jeg selvfølgelig på at kunne finde det helt rigtige produkt. Men jeg sover fint om natten, selvom der på pakken står ”Not for internal use” – for jeg har gjort mit forarbejde grundigt, og jeg stoler på, at alle kulsukkers sider tilsammen skaber et frugtbart hele. Symphysis.

Læs mere:

http://herbcraft.org/hoffmanncomfrey.html – “Is comfrey safe?”

http://weedstoherbs.blogspot.dk/2010/05/comfrey-more-details.html – “Comfrey , more details” (god og grundig artikel med mange referencer!)

Comfrey. Past, Present and Future” af Lawrence D. Hills

Vil du vide mere om urteinfusioner og hvordan du kan bruge dem i din hverdag? Skriv dig op til mit nyhedsbrev og få min gratis e-bog lige i din mailboks!

SKRIV DIG OP HER

Kommende kurser

Porten til urternes rige

GRATIS EBOG OM INFUSIONER
23, februar, 2017|Tags: , , |

6 Comments

  1. Sidsel Engel Jensen juli 10, 2017 at 9:11 am - Reply

    Tak for dit gode skriveri og grundige research.. Det gør det så meget enklere at tage stilling. Jeg vil prøve Russisk kulsukker og mærke hvad det gør ved min krop.

    • Maria Lisette juli 11, 2017 at 8:39 pm - Reply

      Velbekomme! Håber du får en god oplevelse med kulsukker, den fantastiske plante 🙂 Kh Maria

  2. Kent maj 15, 2018 at 12:08 pm - Reply

    Har mange lægekulsukker i haven er det noget . Brylle fyn

    • Maria Lisette maj 15, 2018 at 12:42 pm - Reply

      Lægekulsukker (Syphytum officinalis) er kun til udvortes brug 🙂

  3. Tinne Stubbe Østergaard juni 18, 2018 at 11:34 am - Reply

    Kulsukker kan opformeres ved roddeling http://gammelgaard.se/?p=1375

Leave A Comment