En håndfuld hyldebær slår dig ikke ihjel!

En håndfuld hyldebær slår dig ikke ihjel!

Hyldemor

Men det kan godt være, at du begynder at brække dig, for du skal omgås Hyldemor med både respekt og omtanke…

Jeg bliver tit mødt med misforståelsen om, at hyldebær er frygteligt giftige. Folk kan faktisk blive vildt ophidsede, når jeg anbefaler tinktur af rå hyldebær i mine videoer. Men som alt andet bunder frygten i manglende oplysning og misforståede budskaber.

Hyld er en fantastisk plante – og en afsindig stærk plantefælle. Jeg har derfor skrevet denne artikel for at råde bod på misinformationen og for at fjerne frygten.

”Men rå hyldebær ér da giftige!!?”

Det er i min optik et spørgsmål om definition! Ifølge Per Mølgård, der har skrevet bogen ”Giftige planter – i naturen, i haven, i køkkenet og på marken”, er giftige planter, planter der indeholder plantestoffer, som har en kemisk, biologisk eller fysiologisk giftvirkning. Altså STÆRKE planter.

Som skal omgås med respekt og omtanke.

Ikke planter som skal holdes fra livet og skys for enhver pris. For sådan som jeg har lært det og som jeg har gjort det til en dyd at give videre, findes der ingen giftige planter, men der findes stærke planter og der findes giftige doser.

Og det er netop humlen ved det hele. Vi skal lære planterne ordentligt at kende, så vi ikke bliver bange for naturen.

Offer for et justitsmord

For sagen med hylden (Sambucus nigra), som vi kender den med dens små rødsorte bær, der bringer barndomsminder frem hos de fleste om kolde efterårsdage med varm hyldebærsuppe, er at den er blevet offer for et justitsmord.

Den er blevet sat i bås med planter som liljekonvaller, taks og guldregn, som de fleste river ud af deres haver, så snart de får børn. Mig selv inklusive, fordi jeg ikke var klogere for snart 15 år siden, da jeg blev gravid med min ældste datter. Og især er hylden sat på hjul og stejle inden for de sidste år på grund af ren og skær uvidenhed, som da en restauration serverede smoothies med store mængder rå hyldebær.

Men tag det roligt. For som jeg også siger i overskriften, så er der ingen der dør af at spise en håndfuld umodne hyldebær. Men det kan godt være, at du begynder at brække dig, hvis du går over gevind!

Hele hylden – og ikke kun bærerne indeholder cyanogene glykosider, bl.a. det ”mildt giftige” sambunigrin som kan frigøre blåsyre (hydrogencyanid – HCN), men i så små doser, at de eneste effekter til den negative side, som du kan redde dig, er svimmelhed, kvalme, diarré eller opkastninger

– hvis du spiser for mange bær, blade eller grene.

Men du dør ikke bare sådan

Dødelig dosis er 2 mg/pr. kg kropsvægt. I 100 g friske blade er der mellem 3 og 17 mg og mindre i bærerne.

Og skal du lave saft eller suppe, er der overhovedet intet at bekymre sig for, da blåsyren neutraliseres ved opvarmning til 27 grader. Men jeg synes alligevel, at det er vigtigt, at vi kender til sandheden om hele hylden, hvis vi skal fjerne den misforståede frygt.

Et barn på 17 kg skal spise mindst 200 g og en voksen ca. 1,5 kg umodne hyldebær for at risikere livet. Så hvis I derhjemme indtager rå hyld i de doser, så skal I måske overveje risikoen, men for alle os andre, kan vi klare os med almindelig sund fornuft.

Og bemærk at jeg skriver umodne, for forskning viser, at de modne bær indeholder et langt lavere indhold. Faktisk findes cyanogene glykosider i kernerne i de fleste i stenfrugter (f.eks. æbler, ferskner, abrikoser, blommer og kirsebær), samt hørfrø og limabønner. Og endda i marcipan!

For hylden er ikke ude på at slå nogen ihjel. Men den prøver at holde sig i live ved at beskytte sig imod planteædere (f.eks. heste, får og kvæg), som kunne tænke sig at fouragere på hylden. Og derfor er hylden så snedigt indrettet, at den indeholder lige præcis nok stof til at give ubehag, når dyrene spiser mere end godt er, både for hylden og dyrets vedkommende.

Det interessante er også, at blåsyren kun frigøres ved knusning. Når plantemateriale indeholdende cyanogene glykosider beskadiges, og de cellulære strukturer derved ødelægges, kommer glykosiderne i kontakt med nedbrydende enzymer og blåsyren frigives – som en forsvarsrespons. Altså hvis vi tygger på (eller blender!!) bærerne, river i bladene eller spiser barken.

Ifølge den amerikanske urtekyndige Susun Weed er det kun stenene i bærerne der indeholder de cyanogene glykosider og derfor er vi safe and sound, når vi bruger de hele bær i tinkturerne. Jeg har dog ved en kort research ikke kunne finde dokumentation for denne påstand.

Men jeg kan udtale for mit eget vedkommende, at jeg selv har taget mange, mange doser hyldebærtinktur uden nogensinde at mærke det mindste ubehag. Så vær kun rolig. Hylden er en fantasisk forbundsfælle, hvis du vil behandle influenza og virus, og det ville være en stor skam, hvis vi afviste hendes evner på grund af hendes styrke.

Hyldebær, Hyldemor, mor Hulda

For nu hvor vi har været igennem alt det naturvidenskabelige, så lad os vende os mod folketroen og traditionen, for der er vel ikke nogen anden plante i den nordiske natur, som er så omgærdet med mystik som den gamle Hyldemor.

Kvinden i træet har været omgivet af stor respekt lige siden tidernes morgen, og kigger man i de gamle sagn, står det hurtigt klart for én, at hylden er en umådelig stærk allieret. Hvis man vel at mærke behandler hende ordentligt.

Man må altid huske at spørge om lov, inden man plukker hendes gaver. Man må aldrig vende ryggen til hylden. Et hyldetræ plantet nær huset beskytter mod alskens ondskab. Elskende kan bede hyldemor om frugtbarhed, hvis de ønsker sig et barn. På hyldetræet kan man efter aftale sætte sin sygdom.

Der findes mange gamle vers og trylleremser der omtaler hyldens magi, og selv H.C. Andersen foreviger Hyldemor og fortæller om hyldens frugtbarhed og spirekraft. Hyld kendes som lægeplante siden de første skriftlig kilder, og der er ingen tvivl om, at brugen af hylden går endnu længere tilbage.

I min egen have vokser der flere hyld end jeg kan tælle. Nogle er med årerne blevet til store træer, andre blot til et helt hyldebuskads. Det betyder, at jeg er så velsignet, at jeg på denne tid af året oversvømmes af de smukke sorte bær – og hvad er mere nærliggende for mig end at lave urtemedicin af dem?

Hyld som medicin

Jeg plejer hvert år at lave tinktur af bærerne. Tinkturen bruger jeg året igennem hvis der er optræk til influenza. I år har jeg dog lavet tinktur af både bark og blade – og af disse tinkturer kan vi lave en antiviral opskrift med hyld som virker både mod alm. virusinfektion og de mere krasbørstige influenzavira.

Opskriften har jeg fra Stephen Harrod Buhner og hans bog om ”Herbal Antivirals” som en fantastisk ressource, når det kommer til urteremedier til hjemmebrug.

Der skal bruges både tørrede hyldeblade og tynde, grønne grene, som også skal tørres. Af blade og bark laves en såkaldt decoction;et afkog og dette afkog blandes med tinktur og hyldebærsaft.

Så man kan sige, at der skal lidt mere forberedelse til at lave det, men når man har de forskellige ingredienser klar, er det lige til at gå til. Og denne blanding er lidt af et powerhouse, når det kommer til antiviral effekt. Den er desuden også antiinflammatorisk og let smertelindrende.

Vær dog opmærksom på, at man skal starte let op og langsomt øge dosis, og hvis du får kvalme eller bliver svimmel, skal du gå lidt ned i dosis. Opskriften her har jeg oversat fra Stephen Buhners bog, og den indgår nu som en del af bonusmodulet om mine bedste råd mod forkølelse og influenza på mit seneste onlinekursus ”Hyldemors Husapotek” – du kan læse mere om det HER.

Opskrift på antiviral mikstur (efter Stephen Buhner “Herbal antivirals”)

2,5 dl tørrede hyldeblade
1,5 dl tørrede hyldebærkviste (i mindre stykker)
2,5 l vand
30 ml hyldebærsaft (gerne til den stærke side)
30 ml hyldeblade-tinktur
30 ml hyldebark-tinktur

Knus tørrede blade og kviste i en blender eller krydderikværn. Fyld det i en gryde sammen med vandet og lade det koge langsomt ind til der er 1/3 del af vandet tilbage. Lad det afkøle og si væsken gennem et klæde (f.eks. en bærepose) tilsæt ufortyndet hyldebærsaft og tinkturer og rør godt rundt. Tilsæt evt. 1 dl ren vodka for at sikre holdbarheden. Opbevares i køleskab og tag 2-4 spsk. hver 2-4 time, med mindre du bliver svimmel/får kvalme. Start langsomt med en lav dosis og øg mængden til du føler ubehag.

Vil du lære at lave tinktur, kan du se mere i videoerne herunder eller skriv dig op til informationslisten, hvor du får meget mere at vide om urternes fra moder jords store medicinskab (og bl.a. får endnu en opskrift fra onlinekurset):

JA TAK – jeg vil gerne vide mere


Kilder:

”Searching for cyanide” http://nordicfoodlab.org/blog/2013/8/hydrogen-cyanide

”Giftigt er bedst” https://www.science.ku.dk/oplev-science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/online-artikler/foedevarer-ernaering-og-sundhed/samlemappe/giftigt-er-bedst/

”Herbal Antivirals” Stephen Harrod Buhner

”Giftige planter i naturen, i haven, i køkkenet og på marken” Per Mølgaard

Kommende kurser

Se alt om kurserne her

Tilmeld nyhedsbrev
9, september, 2018|Tags: , , , |

Leave A Comment