Danmarks første telesummit om shamanisme

Maria Lisette Jacobsen fra Hyldemors Have har, med udspring i en drøm om at skildre den store alsidighed der findes inden for shamanisme, animisme og naturarbejde, sammensat Danmarks første telesummit om shamanisme som den udleves på vore breddegrader.

Med denne række af spændende onlineinterviews er målet at være med til at åbne døre mellem de forskellige måder at leve med og udøve shamanisme på og samtidigt kaste lys på de mange grene af det store smukke træ som tilsammen danner den levende shamanisme, som den praktiseres i dag.

Gæsterne, som alle er stemmer på den danske scene inden for shamanisme, arbejder med forskellige tilgange og med forskelligt udgangspunkt, men sammen væver de et farverigt tæppe af viden, erfaring, indsigt og åbenhed overfor denne forskellighed for at finde inde til kernen og genkende værdien i mangfoldigheden.

Tilmeld dig den gratis telesummit!

TRYK HER


Du kommer til at møde:

Maria Lisette Jacobsen – vært

Maria er indehaver af Hyldemors Have, hvor hun underviser i shamanisme og urtekundskab. Maria træder i fodsporerne på lærere som Annette Høst og Jonathan Horwitz der bragte Michael Harners “core shamanism” til Danmark tilbage i 80’erne. Maria har praktiseret shamanisme med nordiske rødder i de sidste 15 år, og afholder kurser og onlineforløb, hvor hendes tilgang især har stort fokus på forbindelsen til jorden – ikke mindst som “jordforbindelse”, men også arbejdet med naturens kraft og de udfordringer der ligger i at få en moderne hverdag til at mødes med et spirituelt og autentisk liv.
Besøg Marias facebook.

Susanne Humaidan

Susanne har i mange år sammen med sin mand Erik, fremstillet shamanistisk værktøj til og for andre. Arbejdet med at fremstille trommer og rasler foregår i tæt samarbejde med Åndeverdenen, og således er shamanismen en stor del af hendes hverdag og kreative arbejdsliv.  Susanne blev som 25 årig blev introduceret til shamanismen og arbejdet med den klare hensigt og hendes praksis omfatter også hendes passion for “Den Orientalske Dans”; oprindeligt en urgammel frugtbarhedsdans praktiseret til ære for Moder Jord, som i sin oprindelse illustrerer livets – og kvinders iboende cyklus, og som Susanne i næsten 30 år har givet videre på sine kurser for kvinder.
Besøg Susannes website og facebook.

Lone Aabrink

Lone kombinerer shamanismen med kunst og bruger maleriet til at fortælle historier, og arbejder med åndefæller gennem maleriet, med at portrættere dem, eller historier de ønsker at fortælle. Hun har arbejdet bevidst med shamanisme siden 2008, og bruger blandt andet shamanismen som et værktøj til transformation og healing, både hos sig selv og med klienter gennem kurser og workshops. Lone arbejder desuden kreativt og forløsende med en række værktøjer; sang, dans, skrivning og poesi, video, foto samt maleri og tegning, hvor omdrejningspunktet altid er forbindelse. Forbindelse til Jorden, til ånden, til den indre stemme.
Besøg Lone Aabrinks website og facebook.

Carina Lyall

Carina er født i Nord Canada og den barske natur har sat sit præg. Forbindelsen til “The Wild” sidder dybt i hende og arbejdet med Earth Medicine har stille og roligt udviklet sig gennem hendes liv, hvor især naturen har vist sig som den største healer og hendes canadiske rødder og familietraditioner har haft stor betydning for hendes oplæring.  Carina arbejder i dag med kvinder og hvordan de kan leve bæredygtige liv, inden i og ude i livet. Det er gennem naturen og arbejdet med vores indre natur – som cyklus, sensualitet og sexualitet at Carina har fokus. Cirkelarbejdet danner rammen for langt det meste af det hun laver, og hun samler sins sin erfaring, passion, længsel, håb og kærlighed til naturen og kvinders rejse gennem livet.
Besøg Carinas website og facebook.

Sofía Stefánsdóttir

Sófía er født på Island. Hun er antropolog, shamanistisk underviser og yogalærer. Sófía har studeret mysterierne siden hun var ganske ung på Island og alting med stor selvfølgelighed var magisk og senere igennem en umættelig tørst efter shamanisme, yoga, buddhisme og forskellige healingsmodaliteter. Hun bor i hjertet af København og man kan være heldig at få et glimt af hende i en af byens parker i dyb samtale med et træ eller en sky. Blandt hendes jordiske lærere er Annette Høst, Danmark, Tim Jago, England, og Shiran Michaeli, Israel. Sófía holder meget af at blande personlig udvikling og kreativitet med shamanistisk sansning, hun arrangerer kvindegrupper, måneceremonier og andre ritualer samt retreats og er bl.a. medarrangør af trommegruppen “Shamanistiske trommerejser i København”.
Besøg Sofías website og facebook.

Gry Dagmar Schødt Møberg

Gry Dagmar er shamanistisk krop-, sind- og energiarbejder med fundament i både videnskab og Moder Naturs enorme ro og kraft. Du finder hendes skovhytte langt fra alfarvej, i de dybe jyske skove. Hun er en nærværende og passioneret ildsjæl, der brænder for at finde de veje hjem til os selv, som virker bedst. Grys fokus er på, hvordan man med rødder i naturen og med respekt for gammel viden og visdom, kan gøre livet bedre – både for den enkelte, samt for os alle sammen. Det gør hun igennem sit virke som blandt andet psykoterapeut, shamanistisk mentor og kropsarbejder og ved hjælp af ritualer som meditation, tromme, sang, dans, åndedræt, udesidning, mørkevandring og arbejde med de ældgammel planteånder i form af ayahuasca.
Besøg Gry Dagmars website og facebook.

Johanne Eagle Road

Johanne har altid interesseret sig glødende for naturen og de kræfter, der bor i den. Allerede som 17-årig rejste hun til USA for at bosætte sig blandt Lakota indianere og stifte bekendtskab med de urgamle måder at leve i pagt med naturen på. Her lærte hun blandt andet at se og påskønne den skønhed, der ligger lige under overfladen. Johanne lærte at danse soldans, bygge svedehytter, lærte om urter og deres virkning og deltog i trommegrupper. Efter flere år vendte hun hjem til Danmark og driver i dag et kursuscenter for nordisk og indiansk livsstil. Her formidler hun sine interesser for de gamle stammefolks måde at leve i et fællesskab, med bæredygtighed og personligt særpræg og roller. Det er hendes overbevisning, at vi i den sammenhæng kan lære meget af den naturvisdom og tro, der blandt andet er overleveret os fra de oprindelige folk.
Besøg Johannes website og facebook.

Tanja Eskesen

Tanja har arbejdet med shamanisme siden 1991 og er oplært som Vølve af en lang linje af kvinder og mænd, der har været dedikerede til den kvindelige kraft. Hun har de seneste 11 år arbejdet i eget regi, hvor har fokus på det kvindelige visdomsaspekt, som tillader mennesker at rejse sig op i deres egen kraft og finde deres ståsted. En lærer fortalte for mange år siden Tanja, at hvis ikke hun bringer sin ånd og sin livsdrøm til verden, forhindrer hun helbredelse i at nå sin familie, sin omverden og sit liv. Det er blevet hendes rodnet i den måde, hun forholder sig til sig selv og verden på. Hun holder rummet og minder mennesker om, at der bor en stor kraft i os, som skaber livet indefra. Ofte inddrager hun kroppen og naturen i sit arbejde for at rodfæste kraften, skabe helhed og rum for helbredelse. Desuden er Tanja forfatter til Kællingens Bog, som handler om den kvindelige urkraft.
Besøg hendes website og facebook.

B-Joe Johansen

B-Joe har mest fokus på hvad man kunne kalde praktisk hverdags-shamanisme. Den der får hjulene til at dreje og tingene til at lykkes – både de små og de store. Han har arbejdet shamanistisk i noget nær en menneskealder og fandt allerede i en tidlig alder ud af, at musikken kan åbne døre… Han har været i mesterlære hos Jonathan Horwitz og Annette Høst, og arbejdede tæt sammen med dem begge omkring kurser osv. i en 10-årsperiode, indtil musikken igen tog over og kaldte ham ud på landevejene og de intensive tournéer, der forhindrede kursusvirksomhed. Annette og Jonathan har været hans primære fysiske lærere, men de dybere indsigter og lærdomme, har han helt traditionelt modtaget direkte gennem sit arbejde med lærerne i åndeverdenen. Det er en livslang uddannelse. B-Joe arbejder i dag som professionel musiker og forfatter – og skriver i øjeblikket på, hvad han kalder for en shaman-roman. B-Joe har ikke lavet kursusvirksomhed i en del år, men siger, at ånderne nu igen er begyndt at røre på sig og prikke til ham – han overvejer at begynde at undervise igen.
Besøg B-Joes facebook.

Praktiske oplysninger:

Telesummitten starter mandag d. 2. april. Her får du efter tilmelding, tilsendt en mail med et link som du kan klikke dig ind på og se dagens interview på din computer, tablet eller smartphone, når det passer dig. Hver anden dag kommer der et ny mail med et nyt interview.

Der er adgang til alle videointerviews frem til d. 2. maj 2018.

Det er gratis at se alle interviews, når blot du er tilmeldt.