Midvintersange med Nanna Barslev og Søren Sol

Intim stuekoncert hos Hyldemor

Gå midvinteren i møde med en eksklusiv, intim dobbeltkoncert i Hyldemors egen stue!

Fredag d. 25. februar kl. 19.

Nanna Barslev og Søren Sol tager os på en magisk rejse i deres fortryllende sanguniverser og gør os rede til at møde den sidste del af vinteren.

Kom med ind i det aller helligste, når Maria Hyldemor åbner sin hyggelige stue og byder indenfor for et meget begrænset publikum til en intim og stemningsfuld aften, hvor der samtidigt bliver tid til at give lidt opmærksomhed mod tiden netop nu i årshjulet.

"Den lave vintersol er så kort på himlen, nu hvor vi fejrer Kyndelmisse, den gamle lysfest, midt mellem vintersolhverv og forårsjævndøgn. Tiden minder os om det vigtige i at være vedholdende og tålmodig, selvom vi længes efter forår og forandring. Ligesom vinteren, der vil være over os endnu en tid, før den slipper sit tag og trækker sig langsomt tilbage.

Døren åbner kl. 18.30 og koncerten starter kl. 19.

Adressen er :

Hyldemors Have
Villa Gallinavej 1
4690 Haslev

Om Nanna Barslev:

Nanna Barslev har siden 90'erne nyfortolket de gamle folkeviser, trylleformler og eddadigte. Med sin fortryllende stemme og nordiske sang udtryk fører hun lytteren tilbage til fordums tider. Nanna er bl.a. kendt som frontkvinde i folkmetalbandet Huldre, Asynje, Gny og senest Ættir og har optrådt på festivaler og kultursteder i ind- og udland. I 2019 udkom Nannas første solonummer og resten følger på en ny udgivelse i løbet af vinteren.

Om Søren Sol:

Søren Sol startede i sommeren 2014 med en sangskrivnings proces og efterfølgende små intime koncerter rundt om i Danmark. I efteråret 2016 samledes gruppen Sol omkring sangene for at løfte dem endnu mere op. I 2018 udkom Sols debut album “Welcome”.
Musikken bevæger sig i et åbent og tidløst univers med et stærk folket og lyrisk tonesprog.
Teksterne tager universelle emner om det indre liv og livet omkring os, tit med en spirituel vinkel på og bevæger sig både i lyset og mørket, ligesom musikken.
Denne aften er Søren Sol igen solo og tilbage til rødderne hvor sangene udsprang fra.

Søren Sol “Letting Go” live video -
https://www.youtube.com/watch?v=x1tsBGp51hk

Lyt til Sol “Welcome” debut album her -
https://open.spotify.com/album/61a63TKj0c3kIqZb13hafn?si=p_wMFm3mQRS1UpVP1gW65

Intim stuekoncert