Fejring af det første blod

Fejring af det første blod

At fejre den unge piges første blødning hører bestemt ikke vores vestlige kultur til. Det er i hvert fald ganske sjældent, at jeg har hørt det fremhævet som noget andet end besværligt og måske endda en smule skamfuldt.

Men i mit arbejde med shamanisme og kredsløbets kraft, har jeg flere gange haft mulighed for at arbejde med denne, den første af kvindelivets overgange og synliggørelsen og ikke mindst fejringen af at gå fra barn ind i det spirende ungdomsliv. Og hvorfor er det nu så vigtigt at markere? Hvorfor skal denne forandring overhovedet italesættes eller tydeliggøres?

”Transitions […] can make us, whether young or mature, feel at home in Nature’s cycles of fruitfulness as they dance around and through us.” (“Blessed by the Moon” af Annette Høst)

I en kvindes liv er denne tærskel den første store forandringsproces. Vi ændrer status og træder de første skridt ud af barndommens rige og ind ungdommen med alle de glæder og udfordringer det medfører.

Et statusskift som forandrer os indad – og som vi kan hjælpe på vej ved at markere det i vores levede liv, sådan at det ikke kun er synligt for os selv, men også for vores omverden; at dette unge væsen nu skal ses på med andre øjne og at der følger et større personligt ansvar med forandringen. Vi kan forvente mere af den unge end af barnet. Og det er den forandring vi som familie kan tydeliggøre ved en fejring og velkomst af det første blod.

Men forandringen er også universel og urgammel – den unge pige træder ind i det tidløse, store frugtbarhedskredsløb. For den enkelte som en del af det personlige kredsløb, men spejlet i naturens kraft, også ind i månens evige cyklus af fødsel, liv og død og genfødsel.

Ligesom vi markerer forandringen i den fysiske verden, lader vi det også høre i alle verdener, at en ung pige er født og at hun med små skridt lægger barndommen bag sig. Og vi kan i et fælles ritual på hendes vegne bede om hjælp og velsignelse på hendes nye vej. Forandret.

Og endelig kan en markering af denne forandring også hjælpe den unge piges oplevelse af sin krops kraft og på den måde opnå en større harmoni i forholdet til blodets til tider overmandende følelser af kaos og tab af kontrol. Altså hendes evne til at lade ”kraften flyde frit” (som Annette Høst så ofte har udtrykt det).

For et par dage siden var jeg så heldig at få mulighed for at føre en ung pige igennem hendes ”Velkomst af det første blod”. Og jeg vil her skitsere, hvordan vi sammen byggede ritualet op for at kunne give det videre som inspiration til andre der har lyst til at lave et lignende ritual.

Kransen som symbol på kredsløbet, ilden som markør for forandring


I fejringen deltog pigens allernærmeste familie. Vi samledes omkring et bål i haven, hvor jeg som ritualleder bød velkommen. Aftenens forløb blev forklaret (det hele varede ca. en time, hvilket var fint eftersom vi er i februar måned), så alle kendte deres roller og var trygge i hvad der skulle ske.

Jeg havde valgt at lægge selve handlingen på dagen efter første nymåne, efter pigens første blødning, for at lade nymånens nærende og omsluttende ”nye” kraft understøtte pigens egen første færd, som forandret. En spejling af det lille kredsløb i det store.

Efter velkomsten lavede vi et bålspring – pigen blev ført ud i det omsluttende mørke af sin mor (hun blev ført UD af samfundet som barn). Her tog de afsked med barnestatussen og kom herefter tilbage til bålkredsen, hvor pigen blev præsenteret som ung – så sprang hun over bålet (sprang UD af barndommen og ind i sin nye status) og blev modtaget af bedstemoren som kronede hende med en grøn krans om håret og bød hende velkommen ind i kredsløbet.

Herefter slog vi alle kreds om den unge pige og en kurv med røde og hvide blomsterkronblade gik rundt. Hver enkelt gæst kastede sammen med en håndfuld blomster også sine gode ønsker på den unge der til sidst stod velsignet og badet i blomster.

Så blev der sunget en velsignelsessang for hende og endelig afsluttedes ritualet med en skålerunde, hvor gæsterne hver især kunne løfte hornet og sige et par ord. Endelig fik den unge pige selv lov at drikke af hornet og delte resten af mjøden med jorden og dens væsener (der gik et horn med saft rundt til de mindre børn). Herefter var ritualet slut og kredsen blev åbnet og der blev lavet mad ved bålet som en fælles afslutning på ceremonien.

Efterfølgende (men ikke samme dag) vil den unge pige blive ledt på en trommerejse (en sjælerejse til lyden af trommen) for at møde en skytsånd eller et kraftdyr, som kan stå hende bi på hendes vej gennem ungdomslivet.

Der findes mange holdninger til hvornår et barn er klar til selv at tage af sted på sådan en trommerejse, men mit synspunkt er, at det giver god mening at vente til at der indtræffer en naturlig overgang – som f.eks. den første menstruation.

Så det her er én måde at gøre det på. Den unge pige har selv været med til at planlægge forløbet og jeg har her delt det med hendes accept.

Vil du læse mere om blodets kraft, kan du læse min artikel “Under den røde måne” eller i Annette Høsts artikel “Blessed by the Moon“.

Husk at skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg deler meget mere om naturens kraft og hvordan vi forbinder os til det store kredsløb: HER

Kommende kurser

TRYK HER

Tilmeld nyhedsbrev
20, februar, 2018|Tags: , , , |

Leave A Comment