Liv, død og forandring... Foto: Rune Engelbreth Larsen / Danarige.dk

Liv, død og forandring… Foto: Rune Engelbreth Larsen / Danarige.dk

I hele mit voksne liv har jeg jagtet BALANCEN. “Når bare dét og dét er gået i orden, når bare jeg har fixet dét og dét, så bliver alt godt. Så bliver mit liv i balance! Så bliver jeg lykkelig…” Kender du det??? Det tror jeg nok du gør. Jagten på det umulige. Selvpineriet. Jagten på det der evigt grønne græs fem gader længere henne. Uopnåeligt.

For der ér ingen balance. Og slet ikke for kvinder. Fra fødsel til død er kvinden præget af kroppens hormonelle rutsjeture og denne aldrig statiske,  altid ustabile tilstand – det er LIVET. Det er sådan det ér. No matter what. Så glem det. Glem alt om nå de tre øverste ting på tjek-listen, i håb om et liv med større balance. Der findes ingen balance. Der findes kun forandring. I det øjeblik du oplever balance; balance i hormonerne, i relationerne, i dit humør, i dit arbejdsliv – bum, så er døden indtruffet. LIVET ér forandring. Aldrig stilstand. Aldrig i mål.

Det har taget mig noget tid at indse. 34 år, og jeg har kun lige fornemmet en bid af det. Jeg har aldrig kunne ikke forstå, hvorfor jeg hele tiden skulle slukke en brand et sted. Hver gang jeg følte, at nu havde jeg da et eller andet under kontrol, ja så udbrød der da bare et jordskælv et andet sted. Når parforholdet endelig var på ret kurs, så skulle den store skifte klasse. Når det var kørt ind, blev den lille pludselig angst for at miste mig. Når karrieren begyndte at tage form, skete der bare noget helt tredje.

Og jeg kæmpede imod. Jeg kæmpede som en besat for at lappe alle hullerne. Så det kunne være perfekt. Over hele linjen på én gang. Målet blev, om jeg da bare én gang kunne opleve at være den perfekte mor, kone, kvinde med det perfekte liv, hus, hjem, job. Ain’t gonna happen baby… Hvorfor? Fordi BALANCE er en illusion. Det findes ikke. Hold op med at efterstræbe det. Der findes kun livets evige forandring.

Og som efteråret er ved at tage rigtig fat, bliver tingene blot understreget endnu mere tydeligt. Der findes ingen evig sommer. Der findes dejlige varme dage, og så findes der det våde, men smukke regnfulde efterår. Efteråret bliver efterfulgt af “døden”. Det kolde, mørke der omslutter os. For kun igen, at blive efterfulgt af livet, når forårets første små tegn viser sig i den frosne jord.

INGEN balance. Heller ikke på jorden. Forandring. Fødsel og død. I eat you, You eat me… Hvis du kan acceptere dette, ophører den evige kamp. Jagten. Så er der kun livet tilbage. Jeg vil ikke være i balance. Jeg vil være LEVENDE. Levende og favnende det liv der er omkring mig, med alt det det bringer mig. Sorger og glæder, gulerødder og vingummibamser. Voldsomme skænderier og hede og tilgivende favntag. Jeg vil være kvinden der går på den vej, der er min. Fra fødsel til død. Levende og i evig forandring.