At holde gryden i kog



I de første mange år mens jeg afprøvende tog mine spæde skridt på den vej, som siden skulle lede mig til der hvor jeg er i dag, blev jeg ofte ramt af, hvad jeg vil kalde kursusafmatning. Glæden og euforien efter at have været på weekendkursus, hvor jeg intensivt i flere dage havde arbejdet med trommerejser, bevidsthedsskift, kraftdanse eller close encounters med åndehjælpere og kraftdyr, kunne ligesom ikke holde ved.

Jeg havde på det tidspunkt ikke noget nært netværk der ligesom jeg selv, udforskede den magiske shamanistiske værktøjskasse. De mennesker jeg omgav mig med, var spirituelle, på deres egen måde, mange af dem var erklærede asatroende og i det hele taget åbne mennesker, men den animistiske verden var stadig ny for mig, og jeg manglede nogen at dele erfaringer med.

Tankegangen om, at alting er besjælet, at svarene på de store spørgsmål kan søges lige ude under Hyldetræet eller dybt i Jordens puls - dét var stadig en fremmed og særpræget følelse, der skulle lejres i mig og helt bestemt også tillæres. Og ikke mindst accepteres af mit akademisk trænede sind. Genlæres og genfortrylles. Det var det jeg skulle.

Rent praktisk betød det, at jeg følte mig super shamanistisk to gange om året, når nyhedsbrevet dumpede ind af brevsprækken (dengang kom det i rigtigt papir),  og jeg glad tilmeldte mig nye spændende kurser hos Annette - og gang dét med 10 efter endnu et berigende kursus veloverstået. Men hvad så bagefter? Ja, så var det svært at holde gryden i kog. Jeg savnede motivationen og sparringen med andre ligesindende.

For ligesom gode venskaber skal plejes, så må omgangen med åndeverdenen og de hjælpende hænder der arbejder der, også prioriteres. Jeg, af alle, er nok verdens mest jordnære person. Jeg er vitterligt ikke nogen luftig sjæl, og åndelig oplevelser kommer til mig ved hårdt arbejde. Så for mit eget vedkommende er det et spørgsmål om vilje, langt mere end tynde luftlag og "svingdørsbekendtskaber" med åndeverdenen.

Men vil jeg, og gør jeg, så kan jeg. Og jeg har i forbindelse med mit shamanistiske arbejde haft de mest skelsættende spirituelle oplevelser, de har flyttet mig og åbnet døre for mig. Men arbejdet har været mit at gøre. Viljen har været min alene.

Men det jeg vil frem til er, at jeg udemærket godt husker frustrationen og de evige spørgsmål om "Hvordan bevarer jeg kraften"? "Hvordan får jeg gjort det her til en del af mit levede liv, min hverdag?"

Og én af de ting som jeg meget gerne vil er at skabe et rum, hvor man kan lære netop dette. En af måderne er bl.a. ved små, daglige, ukomplicerede ritualer der forbinder os til verden omkring os. Til krafterne uden om os og ikke mindst til kraften i os selv.

For mig  var det netop denne bevidsthed om forbindelse, at indtage min plads på Jorden, som en del af et større hele, der ændrede tingene for mig. Det gjorde mig OPMÆRKSOM. Det lærte mig at løfte blikket og kigge op.

Og OPMÆRKSOMHED og BEVIDSTHED vil være nogle af de ting, som vi skal arbejde indgående med på mit weekendkursus "Hverdagsshamanen", i april. Vi vil arbejde henimod at få åbnet op for den daglige bevidsthed og få trænet opmærksomheden mod åndeverdenen - på den måde lukker vi hjertet op for al den kraft der lige udenfor døren - og som byder os ind med åbne arme - hvis blot vi vil.

Se også arrangementet på facebook, hvor du kan følge livet i Hyldemors Have: https://www.facebook.com/events/267427783782213/

Vil du med, så læs mere her: Hverdagsshamanen - De næste skridt

Kommende kurser

TRYK HER

Fik du set?



Tilmeld nyhedsbrev

Kategorier

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar