Velkommen

Træd indenfor i Hyldemors Have!

Haven fylder jeg med alle de ting der rører sig i mit liv.
Jeg skriver bl.a. om mit arbejde med urterne
og om den dybe længsel efter jorden og skovene. Mod urkraften.
Men også om hvordan min sti fører mig i de kloge koners fodspor.
Om hvordan mit liv er flettet ind i shamanistiske traditioner og oldtidens riter,
og hvordan alt dette kan forme en moderne kvindes verdensbillede.
Jeg skriver om de helt jordnære ting – for jorden står mig nær – om børnene, skoven og livet på landet.

Kom blot nærmere og lad dig inspirere!

Her, blandt skovens træer og oldtidens stemmer, hører jeg hjemme… (© Njordfoto.dk)